Fróðskaparrit - 01.01.2007, Side 45

TJÓÐARSAMLEIKl í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
43
Piger Drenge
2003 2004 2003 2004
Færøsk 65,7 % 60,4% 46,9% 45,2%
Dansk 28,6% 30,2% 46,9% 42,9%
Begge 2,9% 2,8% 3,1% 4,8%
Ved ikke 5,7% 7,1%
Ikke oplyst 2,9% 0,9% 3,1%
Tavle 1
Som det fremgár af det statistiske mate-
riale, er der en meget lille del af den gruppe,
som tilhører en samhørighedsdiskurs, der
íoler, at de er danske statsborgere, selv om
de er overrepræsenteret i forhold til det
samlede tal.37 Men tallene er sá smá, at det
er svært at drage nogle kategoriske konklu-
sioner ud fra dette lille talmateriale, men der
er udsagn i de kvalitative besvarelser, der
bestyrker denne tendens. Det er ogsá værd
at bemærke, at det er en meget lille del i
denne diskurs der føler, at de er nordboer,38
bvilket ikke er i overensstemmelse med den
ovrige besvarelse. Det kunne tyde pá, at for
dem er det danske statsborgerskab deres
tilhørsforhold til Norden.
En elev fra den ideologiske selvstyre-
diskurs har svaret: ”At være dansk stats-
borger er ikke nogen man føler. Man ved,
at man er det og kender ikke til andet“39 [At
Vera danskur ríkisborgari er ikki nakað ein følir.
^tan veit, man er tað, og kennir ikki til annað],
hvilket er i overensstemmelse med udsagn
2-2.1. Denne elev har pá den anden side
svaret, at han bedre kan lide danskfaget end
ferøskfaget, med den begrundelse, at lær-
eren, der underviser i dansk, er mere aktiv i
forhold til færøsklæreren. Dvs. at der ikke
hgger nogen ideologisk begrundelse bag
hans valg. Det er med til at bestyrke, at der
er sket et paradigmeskift, og at holdningen
til færøskfaget contra danskfaget i høj grad
ikke er et spørgsmál om politisk ideologi,
som tilfældet var i den historisk situerede
nationaldiskurs, men snarere en national
diskurs, der tager udgangspunkt i selvets
tilknytning til en social, nationalt situeret
identitetsdiskurs.
Udsagnet fra selvstændighedsdiskursen
kommer fra en dreng, hvilket kan være en
af forklaringerne pá, at han ikke vælger ud
fra et ideologisk stásted, men snarere fra et
fornuftsstásted ud fra kriteriet, hvilken lærer
er bedre underviser. Der er endvidere en ty-
delig tendens til, at den opdeling, som Bo
Lindberg laver mellem modersmál og latin,
og som jeg har videreudviklet til at gælde
for færøsk og dansk, ogsá ser ud til at gøre
sig gældende, nár spørgsmálet gælder køn.
I forlængelse af Lindberg kan man sige, at
modersmálet er en kvindelig, emotionelt
situeret forpligtelse, hvilket kan ses igen i
det statiske materiale, hvor besvarelsen
køn/fag ser ud soin i tavle 1 ovenfor.
Som det fremgár af tavlen, er det tyde-
ligt, at pigerne bedre kan lide færøsk end
dansk, mens det for drengenes vedkom-
mende stár stort set lige. Ser man pá forde-