Fróðskaparrit - 01.01.2007, Síða 53

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
51
du i forhold til denne beskrivelse af fæ-
ringer?) [Jeg] føler mig 110% som en
færing og jeg mener mig at kunne leve ok
°P til de særlige karaktertræk.63
[Ein føroyingur er ein sum følir seg sum ein
føroying! Serlig eyðkenni: blíður, “imødekom-
mende” ikki gírigur. [Hvussu ert tú i mun til
hesa lýsing av føroyingum?): Føli meg 110%
sum ein føroying og eg haldi meg kunna liva
OK upp til tey serligi eykennini...].
[3.3.6] Det har jeg ikke nogen ide om. De er
nok som alle andre, med lidt nationalfølelse
[Hvordan er du i forhold til denne be-
skrivelse af færinger?) [Jeg] er ikke repu-
blikaner, men ellers som alle andre.64
[Ikki ide fyri tí. Tey eru nokk sum øll onnur, við
eitt sindur av tjóðskaparkenslu [Hvussu ert tú i
>nun til hesa lýsing av føroyingum?]: Eri ikki
tjóðveldisfólk, men annars sum øll onnur].
[3.3.7] [Jeg] tænker med det samme pá en
gammel mand i færøsk hue og mørkebrun
tfoje. Men sáledes er færinger ikke længere;
Jeg synes ikke, at færinger er sá forskellige
fra fx danskere. Vi følger strømningen. Vi
kan dog sige, at færinger er provinsielle.
[De] bliver stik tossede, livis man siger, at
færinger er danske statsborgere. [Hvordan
er du iforhold til denne beskrivelse af fæ-
finger?) Jo, jo. Men jeg er ligeglad om folk
S1ger, at jeg er dansker; det er man jo, selv
°tTi vi er færinger. Ofte nár man er i udland-
et er det nemmere at sige, at man kommer
fra Danmark.65
IHugsi beinanvegin um ein gamlan mann í
tøroyskari húgvur, og morreyðari troyggju.
Men soleiðis eru føroyingar ikki longur, haldi
ikki at føroyingar eru so ymiskir, frá til dømis
danskarum. Vit fylgja rákinum. Vit kunnu tó
S|ga at føroyingar eru bygdaligir. Verða svakir
um man sigir at føroyingar eru danskir ríkis-
borgarir. [Hvussu ert tú i mun til hesa lýsing av
føroyingum?]: Jú jú. Men leggi einki í um fólk
siga um eg eri danskari, tað er man jú, sjálvt um
vit eru føroyingar. Ofta tá man er uttanlanda er
nemmari at siga at man kemur frá DK. ]
[3.3.8] Svært at sige... H. Hoydal - nation-
alsymbol nr. I! <=> Kim Simonsen (fx), na-
tionalismekritiker, “lommefilosof’. Begge
er lige meget færinger, men meget forskel-
lige! Det “almindelige” billede af (den
gamlc) færing er en myte! [Hvordan er du i
forhold til denne beskrivelse af færinger?]
Jeg er mest som K. Simonsen: - Kan godt
lide at se virkeligheden fra flere svnsvin-
kler. 66
[Torført at siga... H. Hoydal, - Tjóðskaparsúm-
bol nr. 1! <=> Kim Simonsen (t.d.), Tjóðskap-
arkritikkari, “Lummafilosofur”. Báðir eru eins
nógv føroyingar, men sera ymiskir! “Vanliga”
myndin av (Gamla) føroyinginum er ein myta!
[Hvussu ert tú í mun til hesa lýsing av føroying-
um?]: Eg eri mest sum K. Simonsen: - Dámar
væl at síggja veruleikan frá fleiri siónarhorn-
um].
Hvad er det bedste ved at være færing?
[3.4.1] Det er at komme fra et sá smukt og
dejligt land, som Færøerne er og at være en
del af et dejligt folkeslag!67
[Tað er at koma frá einum so vøkrum og deilig-
um landi, sum Føroyar er og at verða ein partur
av einunt deiligum fólkaslagi!]
[3.4.2] En utrolig natur, vi har det nemt ved
at passe ind i andre samfund. Vi har et godt
land at komme tilbage til, hvis alt ikke gár
som det skal for en i udlandet.68
[Ein ótrúlig náttúra, vit hava tað lætt við at
passa inn í onnur samfeløg. Vit hava eitt gott