Fróðskaparrit - 01.01.2007, Page 55

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
53
[3.6.9] Eget sprog, fælles sted og historie,
fælles kultur.83
[Egið mál, felags stað og søgu felags mentan].
[3.6.10] Grindedrab, sang, færøsk dans,
gæstfrihed, (overdreven) beskedenhed.84
[Grindadráp, sangur, fø. dansur, gestablídni
(yvirdrivið) lítillátni].
[3.6.11] Det færøske flag, tørt grindekød
o.a., nationalsangen, tjaldur, olaifesten, den
færøske dragt og vores smukke land!85
[Merkið, turr grind o.a., tjóðsangurin, Tjaldrið,
Olavsøkan, búnin og okkara vakra land!]
[3.6.12] Tjaldur, den færøske dragt, flaget,
grindedrab, skærpekød, færøsk dans, natio-
nalsangen, fuglefangst, fáredrivning i ljeld-
ene, fáreslagtning om efteráret osv.86
[Tjaldrið, føroyski búnin, merkið, grindadráp,
skerpikjøt, føroyskur dansur, tjóðsangurin,
fleyga fugl, fjalgonga, slátur um heystarnar
o.s.fr.]
[3.6.13] Det færøske flag og nationalsan-
gen. Udflugter mellem øerne med bád.
Mange danskere sætter ogsá Færøerne i
forbindelse med lundefugl og grindedrab.
Færøsk dans og kvad. Forskellige festlig-
heder, fx olaifesten og bygdestævner, taler
Pá Vaglið. Kaproning og at alle kender alle.
Flere strejker om áret.87
[Merkið og tjóðsangurin. Útferðir millum
oyggja við báti. Nógvir danir seta eisini Føroyar
i samband við lunda og grindadráp. Føroyskur
dansur og kvæði. Ymisk hátíðarhald, t.d.
olavsvøka og bygdastevnur, talur á Vaglinum.
Kappróður og øll kenna øll. Fleiri verkfall um
árið].
Slutbemærkning:
Vi har i vores klasse haft tre forskellige læ-
rere og alle har ikke mestret arbejdet/op-
gaven, og dette har gjort, at jeg ikke har íaet
meget ud af det. Fx kan jeg bedre lide
dansk, og jeg synes, at jeg er bedre til dansk
end færøsk, selv om færøsk er mit moder-
smál. It’s a pitty ®88
[Vit hava í flokkinum havt tríggjar ymiskar lær-
arar og allir hava ikki verið førir fyri arb./upp-
gávuna, og hetta hevur gjørt, at eg ikki havi
fíngið nógv burturúr. T.d. dámar mær betri
danskt, og eg haldi, eg dugi betri danskt enn
føroyskt, hóast føroyskt er mítt móðurmál. It’s
a pitty ©]
Analyse:
I udsagnene 3.1.1 og 3.1.2 er det tydeligt,
at selvet er udgangspositionen for menings-
konstellationen og i forhold til udsagn 2.1.1
og 2.1.2 bliver dansk tydeligere eksklud-
eret, hvilket skal ses som et udtryk for, at
den ideologiske diskurs i højere grad end
den genealogiske/kulturelle diskurs mark-
erer et modsætningsforhold mellem færøsk-
og danskfaget. Af udsagn 3.1.1 fremgár det
tydeligt, at selvet lægger vægt pá den be-
tydning, som færøskfaget har for det.
Hermed medieres en identitetsdiskurs, der
er ideologisk situeret, og hvor færøskfaget
medierer selvet i den sociale/nationale fæl-
lesskab. Endvidere optræder sproget som
artefakt der medierer en nationalitet, der ek-
skluderer danskfaget. Det færøske sprog
fremstár som et artefakt, der medierer fær-
øskfagets kulturelle og identitetsetablerende
artefakter. 1 udsagn 3.1.3 bliver det tydeligt
understreget, at báde sprog og kultur er arte-
fakter, som færøskfaget medierer og som