Fróðskaparrit - 01.01.2007, Qupperneq 56

54
NATIONAL IDENTITET I DET FÆRØSKFAGLIGE RUM
I DET ALMENE GYMNASIUM
igen er en mediering af selvet i en social
kontekst, som selvet bliver del af ved bru-
gen af den kollektive nationalt situerede
deiksis “vi“.
Færøskfage
Gennem en triangulering mellem sprog/kul-
tur, selvet og færøskfaget opstár der ifølge
udsagn 3.1.3 et nationalt/socialt fællesskab
som betydningsbærende artefakt for selvets
mediering i en social/national kontekst. Det
er et klart udtryk for en iđeologisk positio-
nering, som ekskluderer danskfaget.
1 udsagn 3.2.1 kommer klart til udtryk et
ideologisk stásted, hvor selvet har pátaget
sig den heroiske opgave at tjene “landet“
uanset hvor i verden det befinder sig. Den
heroiske indstilling og den ideologiske for-
pligtelse bliver understreget med, at selvet
vil “gøre alt for Færøerne” og “vil altid
foretrække det, som er godt for landet [Fær-
øerne].” Udsagnet tager tydeligt udgangs-
punkt i Færøerne, men understreger sam-
tidig, at selvet genkender nogle færøske
træk i de andre nordiske lande, samtidig
som det føler et fællesskab med resten af
verden pga., at Færøerne er en del af det.
Det er klart, at den tydelige markering af en
udgangsposition i Færøeme og bevægelsen
over Norden hen imod hele verden er en
globaliseringsdiskurs, der ideologisk eks-
kluderer rigsfællesskabet, hvilket bliver un-
derstreget i udsagn 3.2.2 ved brugen af for-
stærkende adverbier “helt bestemt ikke“.
Udsagn 3.3.1 er en recessiv mediering
af en semiotisk italesættelse af den nation-
alromantiske bonde idet han muligvis gár i
“kot” og et ideologisk nationalismeartefakt
gennem at vedkommende muligvis er “re-
publikaner". Udsagnet fremstár famlende
gennem brugen af adverbiet “muligvis“ og
selvet italesætter en prototype pá en færing,
som det ikke selv identifícerer sig med. Det
kan tolkes som, at det udsagn som selvet
fremsiger, er en magtfuld diskurs i den na-
tionale diskurs og at selvet udtrykker et
artefakt, der er medieret gennem social kon-
tekst. Udsagnets centrale del gár pá, at den
typiske færing er stolt over at være færing,
og denne del af udsagnet lægger selvet afs-
tand til at sige, at det ikke er noget, som det
gár og er hele tiden. Der tilføjes dog, at det
er selvfølgeligt noget særligt at være færing.
I denne tilføjelse ligger báde fortolknings-
muligheden, at selvet har udleveret sig for
meget med at sige, at det ikke hele tiden er
stolt over at være færing, og derfor má
drage lidt i land igen. Den anden tolkn-
ingsmulighed er, at det semiotiske billede,
som bliver fremsat af den typiske færing
enten er en tillært institutionaliseret diskurs
eller er en magtdiskurs i den nationale
diskursorden, hvilket understreges af, at sel-
vet føler det nødvendigt at understrege, at
selv om det ikke er stolt over at være færing
hele tiden, sá er det selvfølgelig noget
særligt at være færing. “Noget særligt“
bliver ikke uddybet, men det fremgár af
resten af udsagnet, at det gár pá en medier-
ing af nationalitet.
I udsagn 3.3.2 fremgár det ligeledes, at
selvet ikke lever op til idealet om at være
færøsk nok. Der bliver fremhævet, at fær-