Fróðskaparrit - 01.01.2007, Qupperneq 58

56
NATIONAL IDENTITET 1 DET FÆRØSKFAGLIGE RUM
I DET ALMENE GYMNASIUM
ger, gár pá opførsel. Det at ordet “imødek-
ommende” bliver brugt er tegn pá, at en
dansksproget begrebsverden ligger lige for
for selvet. Ligeledes kan det tolkes som, at
kontekstuelt bliver danskere opfattet som
“ikke imødekommende” og “nærige”. Ud-
sagnet understreger, at det at være færing er
et spørgsmál om at “føle sig” som færing,
og selvet fremhæver, i hvor høj grad det
føler sig som færing ved at gøre det op til
110 %. Spørgeskemaet lægger op til, at na-
tionalitet bliver vurderet ud fra en følelses-
diskurs, men besvarelserne i de kvalitative
besvarelserne i spørgeskemaet og i inter-
views understreger tydeligt, at spørgsmálet
om nationalitet og nationalt tilhørsforhold i
meget høj grad handler om følelser. Men
det, at selvet understreger, at det føler sig
110% som færing, kan tolkes som at selvet
er bevidst om, at Færøerne juridisk ikke op-
fylder kriterieme for en selvstændig nation-
alitet. I en diskussion pá www.kvinna.fo,
hvor spørgsmálet var: “hvem er færing”, re-
sonerer en, der kalder sig “Ulladukkan", at
hun synes, at det er fin defínition pá at være
færing: “at man er færing, hvis man i hjertet
føler sig som færing”89 [at man er føroyingur,
um man við hjartanum følir seg sum føroying].
Diskussionen pá dette link gár helt klart ud
pá at deftnere sig som færing ud fra, hvad
man føler sig som, og der bliver fremdraget
som argument, at der er forskel pá at være
statsborger og have en etnicitet, hvilket er
med til at understrege, at for færinger er na-
tionalitet i høj grad medieret gennem fø-
lelser og ikke gennem ratio. Udsagn 3.5.1,
som er afgivet af samme informant, er
udtryk for, at det, at Færøerne ikke er en
selvstændig stat, tillægges stor betydning
for selvet og kan være ársag til, at det har
“valgt’’, at nationalitet er et spørgsmál om
følelser pá trods af en juridisk realitet,
hvilket diskussionen pá kvinna.fo ogsá er et
godt udtryk for. Altsá medierer udsagnet et
skisma i selvet mellem en følelsesdiskurs
og en fornuftsdiskurs. I forlængelse af
Benedict Anderson, som fremstillcrnation-
alitet som forestillet politisk fællesskab,
hvor de fleste i fællesskabet er bevidste om
dette fællesskab kan udsagnet forstás som
en kognitiv mediering af nationalitet. Dette
er i overensstemmelse med Øyvind Øster-
uds kategorisering af nationalitet som vær-
ende pá linje med religion og slægtskab,
hvor nationalitet og nationalt fællesskab
fremstár som dybt forpligtende, og som i
udsagn 3.3.5 klart bliver medieret gennem
følelser, som er en tilstand, som er overbe-
visende og kan sammenlignes med religi-
øsitet, og som ifølge Østerud udspringer af
en dybere kilde end ideologi.
Udsagn 3.3.6 italesætter et selv, der ikke
tillægger nationalitet nogen stor betydning,
samtidig som selvet distancerer sig fra det
nationale fællesskab “færinger” ved at
bruge 2. pers. pl. “de“, som ikke inkluderer
selvet. Selvet lægger ud med at fremføre, at
det ingen anelse har for, hvad kendetegner
en færing, hvilket i sig selv viser et selv, der
ikke medierer de artefakter, som udtrykker
det nationale/sociale fællesskab, som det er
del af. I udsagnet, at færinger er nok som de
andre, ligger en recessiv mediering af en
globaliseringsidentitet, hvor selvet ikke
skelner mellem “os” og “de andre”. Dog er
tilføjclsen med lidt nationalfølelse udtryk
for, at nationalfølelse er et artefakt, som sel-
vet ogsá recessivt medierer. Dette udsagn er