Læknablaðið - 01.09.1956, Side 13
læknablaðið
53
lingen af poliopatienter med
pareser i f0lgende punkter:
1) kontracturprofylaxe oghe-
liandling,
2) muskeloptræning nied
henblik pá styrke, udliol-
denhed og koordination,
3) ortopædiske operationer
og handager,
4) rehabilitering til daglig-
livets færdigheder,
5) erhvervsmæssig r.ehahili-
tering.
I. Kontracturprofijlaxe
og behandling.
I det tidlige efterbehand-
lingsstadium er forebyggelse
af kontracturer det vigtigiste,
vigtigere end hehandling af
pareserne.
Ársagen til kontraeturerne
er:
1) siiasmer,
2) ulige paresegrad af mus-
kler med antagonistisk
virkning,
3) ukorrekt lejring,
4) for tidlig belastning af in-
sufficiente muskler (giver
spasmer).
Ved spasme forstár man des-
værre ikke en entvdig veldc-
fineret tilstand af musklen,
men udtrykket benvttes i vidt
forskellige forbindelser. S])a-
siner ved polio kan heskrives
som en klinisk abnorm tilstand
af musklen, som er 0m, for-
kortet med 0get konsistens og
nedsat udspændingsevne. Spa-
smen optræder i det akute sta-
dium og svinder oftest i l0het
af 2—3 uger og rammer báde
de paretiske og de apar.etiske
muskler. De kan dog vare læn-
gere og er da oftesl tilstede
sammen med forkortning af
musklen, senen eller fascien,
og de svinder ftírsl, nár for-
kortning og stramning svinder.
Spasmerne vil sammen med
par.eserne tendere til kontrae-
tur og deformiteter, og de er
derfor sá overordentlig vigtige
at behandle.
Ársagerne til spasmerne er
ikke sikkert klarlagt, de dæk-
ker forskellige fænomener.
Spasmer og smerter kan ikke
sikkert adskilles, men de vir-
ker ind pá hinanden.
Smerterne i det akute sta-
dium af polio kan skyldes:
1) meningiten med affection
af de spinale ganglier og
de dorsale r0dder,
2) affection af svmpaticus
med vasokonstriction og
ischæmi af musklen, det er
dog fprst og fremmest liu-
den, der bliver sæde for
vasokonstrictionen.
3) forandringer i selve mus-
klen, hvor man har fundet
kapillærbeskadigelser og
anoxæmiske foci, hvor ab-
norme stofskifteprodukter
hoher sig op.
Sálænge der er smerter og
spasmer, vil patienterne lejre
sig sáledes, at de har mest ro,