Læknablaðið

Årgang

Læknablaðið - 01.12.1961, Side 24

Læknablaðið - 01.12.1961, Side 24
148 LÆKNABLAÐIÐ hyppigt i mælk som i De Fore- nede Stater (Berridge 1956). Fra Danmark foreligger om- fattende undersögelser af 41.083 spandemælkepröver fra 132 mejerier i det sydlige Jylland, repræsenterende en dagsleve- rance fra ialt 15.557 besæt- ninger. Der blev pávist peni- cillin i mælkepröverne fra 9 af de undersögte besætninger (0.5 -—1.5 I.E./ml). I alle ni tilfælde var det sket at en ko i bver be- sætning pá normal máde var blevet behandlet med penicillin af dyrlægen. Dersom materia- let tillægges almengyldighed,má de 9 positive pröver betyde, at der blandt den daglige leverance til mejerierne fra landets ca. 200.000 besætninger vil være omkring 100 tilfælde af peni- cillinboldig mælk (Pilegárd Andersen óc Leth Jörgensen 1959). I Köbenhavn undersögtesi 1960 3456 pröver af konsummælk fra de 6 mejerier, som leverer mælk i Köbenbavn. I 37 tilfælde pá- viste man penicillin (0,01-—0,1 I.E./ml Winthev 1961). Fra Island findes ingen op- görelser, da mejerierne iklce undersöger mælken for penicil- lin (Guðbrandsson 1960). Penicillin og idiosynkrasi. Den individuelle variation i farmakas virkningsmönster kan være meget stor. Normalt vil det dreje sig om en kvantitativ for- skel i forholdet mellem dosis og virkning (eller bivirkning). Hvis derimod en person reage- rer kvalitativt anderledes pá indgift af et farmakon, vil det fremvise el abnormt virknings- mönster og vedkommende per- son má være at betragte som idiosynkratisk overfor stoffet. Teoretisk set vil talrige far- maka kunne give anledning til idiosynkratiske reaktioner, for- udsat at individet længe nok og i tilstrækkelig höj grad bar væ- ret i beröring med det págæl- dende stof. I praksis viser det sig, at nogle farmaka lettere fremkalder idiosynkrasi end andre, at kun en mindre del af befolkningen i almindelighed viser tendens til at udvilde idio- synkrasi (engelsk: drug aller- gy), og at disse individer ofte i forvejen er „allergisk dispo- nerede“. Idiosynkrasi manifesterer sig efter en vis latens periode, ofte 5—14 dage efter förste kontakt med stoffet. De idiosynkratiske reaktioner kan provokeres i lang tid, undertiden i árevis, efter deres förste fremkomst og ikke sjældent af extremt smá doser af det págældende farmakon. Som regel vil idiosynkrasien være specifik, d.v.s. være knyt- tet til et farmakon eller til en gruppe af kemisk nærbeslæg- tede farmaka („gruppe-speci- ficitet“) (Robson & Keele 1951).
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112

x

Læknablaðið

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Læknablaðið
https://timarit.is/publication/986

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.