Læknablaðið - 01.12.1961, Síða 24

148
LÆKNABLAÐIÐ
hyppigt i mælk som i De Fore-
nede Stater (Berridge 1956).
Fra Danmark foreligger om-
fattende undersögelser af 41.083
spandemælkepröver fra 132
mejerier i det sydlige Jylland,
repræsenterende en dagsleve-
rance fra ialt 15.557 besæt-
ninger. Der blev pávist peni-
cillin i mælkepröverne fra 9 af
de undersögte besætninger (0.5
-—1.5 I.E./ml). I alle ni tilfælde
var det sket at en ko i bver be-
sætning pá normal máde var
blevet behandlet med penicillin
af dyrlægen. Dersom materia-
let tillægges almengyldighed,má
de 9 positive pröver betyde, at
der blandt den daglige leverance
til mejerierne fra landets ca.
200.000 besætninger vil være
omkring 100 tilfælde af peni-
cillinboldig mælk (Pilegárd
Andersen óc Leth Jörgensen
1959).
I Köbenhavn undersögtesi 1960
3456 pröver af konsummælk fra
de 6 mejerier, som leverer mælk
i Köbenbavn. I 37 tilfælde pá-
viste man penicillin (0,01-—0,1
I.E./ml Winthev 1961).
Fra Island findes ingen op-
görelser, da mejerierne iklce
undersöger mælken for penicil-
lin (Guðbrandsson 1960).
Penicillin og idiosynkrasi.
Den individuelle variation i
farmakas virkningsmönster kan
være meget stor. Normalt vil det
dreje sig om en kvantitativ for-
skel i forholdet mellem dosis
og virkning (eller bivirkning).
Hvis derimod en person reage-
rer kvalitativt anderledes pá
indgift af et farmakon, vil det
fremvise el abnormt virknings-
mönster og vedkommende per-
son má være at betragte som
idiosynkratisk overfor stoffet.
Teoretisk set vil talrige far-
maka kunne give anledning til
idiosynkratiske reaktioner, for-
udsat at individet længe nok og
i tilstrækkelig höj grad bar væ-
ret i beröring med det págæl-
dende stof. I praksis viser det
sig, at nogle farmaka lettere
fremkalder idiosynkrasi end
andre, at kun en mindre del af
befolkningen i almindelighed
viser tendens til at udvilde idio-
synkrasi (engelsk: drug aller-
gy), og at disse individer ofte
i forvejen er „allergisk dispo-
nerede“.
Idiosynkrasi manifesterer sig
efter en vis latens periode, ofte
5—14 dage efter förste kontakt
med stoffet. De idiosynkratiske
reaktioner kan provokeres i lang
tid, undertiden i árevis, efter
deres förste fremkomst og ikke
sjældent af extremt smá doser
af det págældende farmakon.
Som regel vil idiosynkrasien
være specifik, d.v.s. være knyt-
tet til et farmakon eller til en
gruppe af kemisk nærbeslæg-
tede farmaka („gruppe-speci-
ficitet“) (Robson & Keele
1951).