Skagfirðingabók - 01.01.1999, Side 142
SKAGFIRÐINGABÓK
Leikritið Ástardrykkurinn eftir ónafngreindan höfund, var
sýnt bæði á Sauðárkróki og Hofsósi, svo og Maurapúkinn, leik-
rit Gunnlaugs Einars Gunnlaugssonar, sem fyrst hafði verið
sýnt á Sauðárkróki 1876.
Magnús læknir hefur efalítið annazt leikstjórn í þorpunum
báðum. Hann þurfti oft að gera sér ferð austur yfir og dvaldist
þá í Hofsósi. Leikendur hafa líklega ekki verið hinir sömu á
Sauðárkróki og Hofsósi. Leikferðalög voru þá lítt stunduð.
Astardrykkurinn og Maurapúkinn voru sennilega fyrstu leik-
rit, sem sýnd voru opinberlega á Hofsósi og allir gátu séð. Um
inngangseyri þar er ekkert vitað.
Gangskör hefur verið gerð að því að finna höfund að Ástar-
drykknum, en ekki tekizt. Á stúkufundi 13. nóvember 1898
lýsti séra Árni Björnsson yflr, að stúkan ætti sex leikrit „og væri
því úr töluverðu að velja“. Að minnsta kosti eitt afþessum sex
leikritum samdi Jóhann Sigurjónsson frá Laxamýri, sennilega
fyrir stúkuna á Sauðárkróki, en hann var þá æðsti templar St.
Bifröst í Reykjavík. Ovíst er um nafn á leikriti Jóhanns, en
talið, að sýningar hafi ekki farið fram á því. Ef til vill hefur
hann sent stúkunni leikritið Skuggann, sem hann samdi á skóla-
árunum í Reykjavík. Má og vera, að það leikrit hafi átt sér ann-
að nafn.
Einar Jónsson húsamálari og listmálari frá Fossi í Mýrdal
annaðist á þessum árum leiktjaldagerð á Sauðárkróki, er við
þurfti. Hann fluttist burtu aldamótaárið. Eftir það hljóp Christ-
ian Hansen beykir á Sauðá stundum í skrápana fyrir félögin.
Ekki fer sögum af læknisstörfum Magnúsar þennan vetur. Má
af því marka, að allt hafi gengið skaplega hjá hinum unga
lækni, því að sjaldan er það látið liggja í láginni, sem miður fer.
Leiksýningar í Ósunum fram um aldamót
Fátt er með vissu vitað um leiksýningar í Skagafirði, fyrr en
kemur fram á 8. tug 19- aldar. Þó má telja víst, að vagga leik-
140