Skagfirðingabók - 01.01.1999, Side 148
SKAGFIRÐINGABÓK
og með árinu 1869 til ársloka 1873, er hann fór til Siglufjarð-
ar. Þó þarf það ekki að vera.
Ljóst er, að hér hefur átt að leika fyrir almenning, en ekki fyr-
ir gesti í vinaboði. Hitt er ólíklegra, ef leikritið hefur verið
fullæft og búið til sýningar, er flóð kom, að það hafi ekki verið
sýnt síðar.
Hinn 20. júní 1869 kom stólpaflóð í Héraðsvötnin. Næstu
daga bættist enn í og hinn 23. júní er talað um „dæmalaust
flóð“. Það var sjaldgæft, að stórflóð stæðu svo lengi. Annar eins
vatnagangur í Héraðsvötnum hafði vart orðið í manna minn-
um. Ef sýning á leikriti Jóns Mýrdals hefur verið fyrirhuguð
þessa daga, er skiljanlegt, að ekkert yrði úr sýningu, er ósköp-
unum linnti, sökum voranna.
Fyrsti lceknir í Hofsóshéraði
Sumarið 1899 sigldi Magnús læknir Jóhannsson til frekara
náms á sjúkrahúsum í Kaupmannahöfn, og segir ekki af dvöl
hans ytra. Vitaskuld hefur hann notað tómstundir til að kynna
sér borgarlífið, sótt leikhús og söngleiki, eins og hugur hans
stóð mest til. Þá var og í Höfn við nám gamall skólabróðir
hans, Þórður Edilonsson.
Hinn 13. október fyrrnefnt ár hresstu stjórnvöld upp á heil-
brigðisþjónustuna: Landinu var skipt í læknishéruð á nýjaleik.
Þá varð Hofsóshérað til. Það náði yfir Viðvíkurhrepp, Hóla-
hrepp, Hofshrepp, Fellshrepp, Haganeshrepp og Holtshrepp.
Læknissetur skyldi vera á Hofsósi. Magnús var skipaður lækn-
ir þar 6. apríl 1900.
Ekki er vitað, hvers vegna Magnús kaus að gerast læknir í
Hofsóshéraði. Segja mátti, að félagslíf væri þar nánast ekkert,
og um það mun honum hafa verið kunnugt. Þar var því að vísu
þörf á að taka til höndunum. Héraðið var ekki ýkjastórt miðað
við önnur umdæmi, sem voru laus um svipað leyti, en það var
talið með erfiðustu læknishéruðum landsins. Einkum gátu
146