Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Síða 26

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Síða 26
24 yngre bestemmelser. Hele tiden igennem trængtes der til ændringer i den gamle lov og nye tilføjelser. Man tænke sig blot, hvor meget der måtte ændres ved kristendommens indførelse. Om nogle lovændringer er vi underrettede. En af de vigtigste var indførelsen af tiendeloven i slutningen af det 11. årh., der vedtoges uden modstand på grund af den daværende biskops vennesælhed. Rækkefølgen af altingets virken i de 14 dage, det var samlet, kan tildels fastslås.1) Efter 999 skulde altinget begynde med den 11. sommer- uges første dag, der altid var en torsdag. Den dags aften skulde alle pligtmødere være komne; lovsigemanden be- høvede dog ikke at komme før om fredagen. Om fredagen foregik først den højtidelige ceremoni, tingets indvielse, helgun, ved en højtidelig udtalt formular, hvis ordlyd ikke nu kendes. Denne indvielse foretoges altid af den første landnamsmand Ingolfs efterkommere, der som sådanne kaldtes allsherjargobar. Dette må være foretaget på lovbjærget, og her samledes nu alle for at høre på lov- fremsigelsen — lovretten samledes for at vælge en lov- sigemand, når dette skulde ske. Fredagen og lørdagen (også om mandagen) skulde man tillyse alle de sager, der skulde komme for i domstolene; disse blev allerede udnævnte eller bestemte om fredagen; lørdagen skulde domstolene „føres ud" til „rydning" (?: forkastelse af enkelte dommere, der ikke bestod de krævede betingelser). Men forinden foretoges den oven- nævnte „lovbjærgsgang". Dette ord kan, som før bemærket, næppe betyde andet end „gang til lovbjærget''. Man har samlet sig et eller andet sted på sletten og er derfra gået i højtidelig procession til lovbjærget. I denne procession ') Jfr. M. £>or9arsons grundige afhandling i Årbok hins fsl. fornleifafjelags 1911.

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.