Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Blaðsíða 26

24
yngre bestemmelser. Hele tiden igennem trængtes der til
ændringer i den gamle lov og nye tilføjelser. Man tænke
sig blot, hvor meget der måtte ændres ved kristendommens
indførelse. Om nogle lovændringer er vi underrettede. En
af de vigtigste var indførelsen af tiendeloven i slutningen
af det 11. årh., der vedtoges uden modstand på grund af
den daværende biskops vennesælhed.
Rækkefølgen af altingets virken i de 14 dage, det var
samlet, kan tildels fastslås.1)
Efter 999 skulde altinget begynde med den 11. sommer-
uges første dag, der altid var en torsdag. Den dags aften
skulde alle pligtmødere være komne; lovsigemanden be-
høvede dog ikke at komme før om fredagen.
Om fredagen foregik først den højtidelige ceremoni,
tingets indvielse, helgun, ved en højtidelig udtalt formular,
hvis ordlyd ikke nu kendes. Denne indvielse foretoges altid
af den første landnamsmand Ingolfs efterkommere, der som
sådanne kaldtes allsherjargobar. Dette må være foretaget på
lovbjærget, og her samledes nu alle for at høre på lov-
fremsigelsen — lovretten samledes for at vælge en lov-
sigemand, når dette skulde ske.
Fredagen og lørdagen (også om mandagen) skulde man
tillyse alle de sager, der skulde komme for i domstolene;
disse blev allerede udnævnte eller bestemte om fredagen;
lørdagen skulde domstolene „føres ud" til „rydning"
(?: forkastelse af enkelte dommere, der ikke bestod de
krævede betingelser). Men forinden foretoges den oven-
nævnte „lovbjærgsgang". Dette ord kan, som før bemærket,
næppe betyde andet end „gang til lovbjærget''. Man har
samlet sig et eller andet sted på sletten og er derfra gået
i højtidelig procession til lovbjærget. I denne procession
') Jfr. M. £>or9arsons grundige afhandling i Årbok hins fsl. fornleifafjelags 1911.