Skírnir - 01.04.2012, Side 16
14
HELGA KRESS
SKÍRNIR
ljóðum eftir Schiller og fjórum eftir Heine birtust í Fjölni 1843. Til
þessa bendir einnig samtal þeirra skáldsystkina um „hann Schiller“
(1,293) og önnur þýsk skáld sem Jónas var sannanlega upptekinn af
árið 1843. Það má m.a. sjá af fundargerð Fjölnisfélags frá 4. febrúar
1843 þar sem segir að Jónas hafi lagt fram „nokkur útlögð kvæði
eftir Schiller“ sem síðan voru eftir nokkrar umræður samþykkt til
birtingar í næsta Fjölni. Þessi kvæði voru „Dagrúnarharmur" („Die
Kindsmörderin"), „Meyjargrátur" („Des Mádchens Klage“) og
„Alheimsvíðáttan“ („Die Grösse der Welt“), af orðum Jónasar að
merkja öll nýlega þýdd.18 Með því svo að fella „Heiðlóarvísuna" úr
Fjölni 1836 inn í „Grasaferð“ vísar hann írónískt í sjálfan sig sem
frændann sem á skrifandi stund sögunnar er þegar útgefinn rithöf-
undur. Með því að gera systurina að þýðanda „Meyjargráts" sem
hann einnig birtir í eigin nafni samsamar hann sig hins vegar henni,
kvenskáldinu. Bæði „Meyjargrátur“ og „Dagrúnarharmur" eru
lögð konum í munn og heyra fyrirsagnirnar saman, snilldarheiti
Jónasar á kvæðum Schillers, sótt í tregróf kvenna í hetjukvæðum
Eddu, sbr. „Oddrúnargrátur“ og „Guðrúnarharmur“.19
Ekki verður séð að þýðing systurinnar sé „uppkast“, þótt
frændinn sé látinn taka svo til orða, í dæmigerðri íróníu sem ein-
kennir allan stíl sögunnar, né heldur að sú gerð sem birtist í Fjölni
sé betri, eins og Matthías Þórðarson telur, að því er virðist af þeirri
ástæðu einni að hún muni yngri. Orðið „uppkast“ er hér afar at-
hyglisvert og kann að vísa í þær umræður sem spunnust um
þýðingar Jónasar á fundinum í Fjölnisfélaginu 4. febrúar 1843 þar
sem þeim var vísað til umsagnar í nefnd, en samkvæmt lögum
félagsins var henni heimilt að breyta „ritgjörðum“ höfunda.20 Þessu
mótmælti Jónas og áskildi sér „eftir lögunum að vera við þegar
3ggja manna nefndin dæmi um kvæðin, og þá yrði að hafa frum-
18 „Fundabók Fjölnisfélags" 1926:269.
19 Um kvenlega hefð eddukvæða, sjá Helgu Kress 1993:61-94. í útgáfu Rasmus
Christians Rask á eddukvæðum frá 1818 sem Jónas hefur haft við höndina er
„Guðrúnarkviða forna“ kölluð „Godrúnar-harmr". Sbr. Eddu Sxmundar hinns
fróda 1818:250.
20 Um þessa umræðu alla og breytingar á kvæðum Jónasar, sjá grein mína, „Söngv-
arinn ljúfi: Um myndir og orð í kvæði eftir Jónas Hallgrímsson" (Helga Kress
2011).