Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2018, Blaðsíða 78

c. Eg haldi konuna hava dámað henda bilin.
jeg tror konen(akk.) have(inf.) kunnet lide denne bil
I AkkI-mønstret i (8a) tildeler halda ʻtro’ strukturel akkusativ kasus til
nominalfrasen konuna ʻkonen’. I (8b) sker dette ikke. Det vil sige, at tema -
tisk kasus ved oplevelsesverber som dáma ʻkunne lide’, som Konuni(dat.)
dámar bilin ʻKonen kan lide bilen’, bevares i AkkI-mønstre, og dette er en
egenskab ved tematisk kasus. I (8c) er det sket, at oplevelsesverbet dáma
ʻkunne lide’ har et subjekt i nominativ, d.e., at udviklingen er gået fra
tematisk kasus til strukturel kasus: Konuni(dat.) dámar bilin ʻKonen kan
lide bilen’ til Konan(nom.) dámar bilin. Vi har her det samme mønster
som i Konan(nom.) hevur mussað mannin(akk.) ʻKonen har kysset man-
den’, og da Konan dámar bilin så bliver brugt i en AkkI-konstruktion som
(8c), får nominalfrasen akkusativ kasus tildelt fra verbet halda ʻtro’, hvil-
ket viser udviklingen fra tematisk til strukturel kasus.
Forskellen i udvikling imellem blandt andet (8b) og (8c) viser, at struk-
turel kasus (akkusativ) langsomt vinder frem, og det samme sker med
visse direkte dativobjekter (tematisk kasus). Her har man længe været op -
mærksom på, at der er variation imellem dativ og akkusativ, og at dativ -
objekterne langsomt bliver erstattet af akkusativobjekter (strukturel kasus),
hvilket betyder, at akkusativ engang i fremtiden bliver umarkeret ikke-
subjektskasus i færøsk, som i f.eks. dansk.4 I passiv er det så at sige reglen,
at objektet i passiv ikke bevarer sin tematiske kasus, men står i nomina -
tiv (strukturel kasus) (Thráinsson et al., 2004/2012:230; Eyt hórs son og
Thráins son 2017 med videre henvisninger).
Vedrørende direkte objekter i dativ (tematisk kasus), så viser Petersen
(2017), at der er variation imellem dativ og akkusativ ved visse indlånte
verber som invitera, dirigera. Desuden sker det, at akkusativ bliver brugt
ved en del indlånte verber, som er synonyme med færøske verber, der sty-
rer dativ. Materialet bygger på tekstdatabasen Teldutøka Orðasavn
Føroyamálsdeildarinnar (TOF; <teldni.fo>). Optællingen viser, at ned -
arvede verber som mistrúgva ʻmistro’, ansa ʻpasse’, havna ʻforkaste’, forko-
ma ʻtilintetgøre’ og boðsenda ʻtilkalde’ stort set altid har dativmarkering på
det direkte objekt (dativ: 96,1%; akkusativ: 3,9%), mens de næsten syno-
nyme, indlånte verber (misteinkja ʻmistænke’, passa ʻpasse’, forkasta ʻfor -
Hjalmar P. Petersen78
4 Variationen og forandringen fra direkte dativ- til akkusativobjekt er omtalt af bl.a.
Henriksen (2000:66), Thráinsson et al. (2012:260), Jónsson (2009), Thráinsson (2015),
og Petersen (2017). Ligeledes har Malmsten (2015) lavet et omfattende arbejde om dativ i
færøsk.