Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1952, Blaðsíða 148

146
andet, og fundet den i Stiilen meest liig No. 2. og No. 5., især den
sidste, undtaget at dens Urskrift haver havt fleere Skriver-Feil og
Skiødesløsheder» (p. XXXV).
Utgiverne av Kgs 1848, som la hovedh. til grunn for teksten,
var klar over likheten mellom dette og e. Keyser skriver i fortalen
(p. XV): «No. 5 har i den første Part af Bogen mest Lighed med
No. 2, derfor ere Underne om Island, der paa Grund af den store
Lakune mangle i No. 2, givne efter denne».
I Kgs 1881 gjør Brenner nøyere rede for forholdet mellom hovedh.
og e. Han peker på at utelatelser i det første går igjen i det annet,
og at de utraderte stedene i hovedh. også mangler i e. Derimot har
e både prologen og teksten til de 8 bladene som mangler i hovedh.,
og prologen stemmer ikke med noe håndskrift der den er bevart.
Det kunne tyde på at den er skrevet av etter hovedh. før det mistet
prologen. Sikkert er dette tilfelle med teksten på de 8 bladene,
mener Brenner, der beskrivelsen av Island har stått. Den kommer
i e foran Irland-avsnittet på samme måte som i hovedh., og be-
gynnelsen og slutten av det stykket i e som svarer til hovedh.s
lakune, passer nøyaktig sammen med hovedh.s tekst før og etter
lakunen. Om e er en direkte avskrift av hovedh., tør Brenner ikke
avgjøre. Det finnes korrekturer i e som han mener neppe kan skyldes
en tankeløs avskriver. Han konkluderer med å si: «ich stelle mir vor,
dass ein Mittelglied den Prolog aus einer mit B [o: hovedh.] ver-
wandten Handschrift entnahm und aus ihr einige offenbare Fehier
iiber dem Texte oder am Rande korrigierte; b [a: e] hat dann die
Korrekturen in den Text hereingenommen. .. . Doch ist die Moglich-
keit, dass b direkt aus B stammt nicht absolut ausgeschlossen; es
hatte dann B um 1600 die 8 (9) Blåtter noch besessen» (p. XV).
Brenner omtaler feilaktig n («No. 13») og r («No. 17») som utdrag
av e (p. XVI).
Finnur Jonsson drøfter forholdet mellom B-klassens håndskrifter
som om Brenners undersøkelse ikke hadde eksistert. Han nevner den
iallfall ikke, og fastslår straks at e ikke er en avskrift av hovedh.,
«men af et søsterhåndskrift (se f. eks. anm. 9.14 biarcr:). Det har
nemlig afvigelser derfra, der kun kan forklares på den måde. e går
ofte sammen med n imod mbr. (f. eks. 5.13 stunnda: standa e,
n, 7.2 allar bæer: allar (allra) boka listir e, n; dette er endnu mere
betegnende; osv. osv.). På den anden side foreligger den samme fejl