Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Page 29

19
grund til at mene at der har eksisteret en islandsk saga om Edmund
(Ellehøj, s. 65; Jakob Benediktsson 1968, s. XXIII). En mulighed er, at
‘sagaen’ har været et håndskrift der indeholdt både Abbo og enten hele
Elermannus eller kun de 18 første kapitler (der er bevaret håndskrifter af
begge slags, se Thomas Arnold 1890, s. lxv); i så fald har Ari kunnet kende
ikke blot dødsåret men også dødsdatoen fra ‘sagaen’ (jfr. Olafia Einarsdot-
tir, s. 111).
Pave Gregor den Stores død dateres i slutningen af kap. X til kejser
Fokas’ andet regeringsår eller år 604 efter Kristi fødsel. Dette stammer
enten direkte fra Bedas kirkehistorie (Ellehøj, s. 80, n. 190) eller snarere fra
en kilde der går tilbage til denne (Olafia Einarsdottir, s. 27-29). På det
sidste tyder ikke blot det at Beda angiver årstallet til 605, men også et andet
forhold der er fremdraget for nylig og som bidrager til den nærmere
indkredsning af kilden. Der er nemlig grund til at tro, at Ari i et nu tabt
arbejde, der har været brugt af forfatteren til Hungrvaka og Pals saga
biskups, har omtalt uåret efter Gregors død sammen med uåret efter
biskop Gizurs død (det er denne parallel der har fået Ari til at interessere
sig for Gregors død, lige så meget som Gregors virke for at kristne
England); den oplysning har Ari sikkert fra samme kilde som dødsåret,
den findes ikke hos Beda, som Ari ikke behøver at have kendt, men i det
Gregor-vita der er skrevet af Johannes diaconus (9. årh., altså efter Beda);
den tekst kan da have været Aris kilde (Jonna Louis-Jensen 1976). Mod
denne præcise identifikation kan det indvendes, at Johannes diaconus nok
henfører Gregors død til 13 år og 6 måneder og 10 dage efter hans
tiltrædelse som pave og til Fokas’ andet regeringsår og den syvende
indiktion, men han nævner ikke årstallet 604 efter Kristi fødsel (ej heller
årstallet for hans tiltrædelse eller for Fokas’). Hvis Ari har brugt J.d.
direkte, må han således selv have regnet årstallet ud enten efter pavens
indsættelse eller efter kejserens, støttet af indiktionen. Men hvorfra har han
så kendt disse årstal eller det ene af dem? At han har kendt kejserens
tiltrædelsesår, sandsynliggøres ikke af at han nævner en anden østromersk
kejser blandt de døde i 1118, da kilden hertil sikkert ikke var en østromersk
kejserrække (jfr. nedenfor). Indtil videre er det vist rimeligst at formode, at
Aris kilde var en endnu ikke identificeret tekst, der direkte eller indirekte
byggede på Johannes diaconus (som igen bl.a. byggede på Beda), men som
foruden dennes oplysninger nævnte årstallet 604. Det kan have været en
afskrift af J.d.s skrift, blot med denne tilføjelse, men det kan også have
været en anden tekst der benytter J.d. En nærliggende mulighed (som