Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Page 31

21
den tanke, at Philippus er opstået ved en læsefejl i en dødsliste for 1118, og
at det er hans indføjelse i den svenske kongerække ved år 1118 der har delt
Ingi i to.
Foruden Philippus nævner dødslisten paven i Rom, hvis død vedkom
hele den katolske verden, men derudover kun tre østerlændinge, af hvilke
navnlig patriarken af Jerusalem kun havde ret lokal interesse. Det tyder på
korsfarerrigerne som dødslistens oprindelsessted.
Det ser da også ud til, at den dødsliste der ligner Aris mest, er den der
findes i et ikke-annalistisk skrift fra Jerusalem, nemlig Historia Hierosoly-
mitana af Fulcher(i)us Carnotensis (Fulcher/Foucher fra Chartres). Ful-
cher deltog i det første korstog, han var kapellan for Balduin I indtil dennes
død i 1118 og derefter præst i Jerusalem indtil sin egen død i 1127 eller snart
derefter. Hans Jerusalemshistorie blev udgivet i tre omgangeti 1105 (kun
kendt fra andre forfatteres benyttelse), 1124 og 1127. Af den redaktion der
går indtil 1124 haves to versioner: den ene er næsten identisk med den tekst
der indgår i 1127-redaktionen og findes derudover næsten kun i
håndskrifter hvor den efterfølges af Galterii cancellarii Bella Antiochena
og Raimundi de Aguilers Historia Francorum; den anden, som er den der
var kendt i Vesteuropa på Aris tid, har en lidt afvigende tekst, der menes at
skyldes en lokalkendt mand der ikke var identisk med Fulcher (den er
repræsenteret ved hs. L i 1866-udgaven). I Fulchers dødsliste for 1118 er
der dog kun ubetydelige forskelle mellem de to 1124-tekster og 1127-
teksten.
I Il.lxiii fortæller Fulcher om nordlys, han selv og andre så på himmelen i
december 1117. “Quod si in matutino sic eveniret, diceremus omnes, quia
dies clara est. Coniiciebamus ergo inde vel sanguinem multum in bello
fundendum aut aliud aliquid non minus praesagii minacis fore futurum;
sed quod incertum habebamus, Domino Deo disponendum humillime
committebamus. Quod etiam portentum ad defunctionem personarum,
quae anno ipso obierunt, significantes aliquanti sortiti sunt. Subsequenter
enim mortui sunt: Paschalis papa mense Ianuario, Balduinus, rex
Hierosolymorum, mense Aprili, necnon uxor eius in Sicilia, quam
deliquerat. Hierosolymis etiam patriarcha Arnulfus, imperator quoque
Constantinopolitanus Alexis et alii quamplures proceres in mundo.” (udg.
Hagenmeyer 1913, s. 608, jfr. udg. 1866, s. 436).
Fulchers dødsliste kan ikke have været det direkte forlæg for Ari. Det er
uden betydning, at Ari ikke nævner Balduins hustru og kalder Alexis
grækernes konge i stedet for Konstantinopels: det samme gælder den