Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Síða 49

37
vanskeligt at skelne mellem 6 og d), f.eks. havfvdey 1 r 13, vi5 2v24, fv62
3v37, mi5- el. middegif- 2v5. Der skrives dt i fvidtvnf 2vl0.
I 2. person pi. af verber skrives regelmæssigt t for oprindeligt 5: takit
lv9, ftigit lvlO, fcynit lvlO.
Der skrives j> i præt. til ja-verber med rodudlyd på 1, f.eks. dvaljriz
1 r 18. Der mangler eks. på præt. til ja-verber med rodudlyd på n, m, k og
P-
Der skrives t i lyctvm 2v9, 3v21-22.
Der skrives fylgjjv 2r3. Der er ingen eks. på præt. til ia-verber med
rodudlyd på b, lf, ng, m, k el. p.
Der skrives desuden j> i filgjw, jfr, fylgjtv, 2v4 og Fiolljti 3r 15, hvor jr
må antages at betegne spirant. Der skrives jr for ventet d i hlyjrdi lv21 og
mvnjrv (præt.inf.) Ir9. Hvor forbindelserne ld og n^ er oprindelige eller
opstået ved tidlig synkope skrives i øvrigt d.
Der forekommer et enkelt eks. på betegnelse af palatalitet ved g foran
o = 6: raj>agio2jr lr31, men fcipago2j> 3v27.
For normalt gi, gn skrives lg, ng i filgjiv 2v425 og fong 3v726 overfor
f.eks. fegi 2x1, figlvm 2x1, fogn 2r21.
Der skrives 1 g. 1 for hl i lvtfkipti 3v2; i dritliod 3vl er andet led
usikkert, jfr. Johan Fritzner: Ordbog over Det gamle norske Sprog bd. IV
(Rettelser og Tillegg ved Finn Hødnebø, Bergen 1972): drit(h)ljoQ. E har
samme form som 4b, 81a har dRith (278,17) og et andet sted i teksten
dritskit (276,6); navnet mangler hos PCI. I øvrigt skrives hl og hr. Der er
ingen eks. på forbindelsen hn.
Bortset fra visse konsonantforbindelser veksler c og k regelløst. k
forekommer i alle stillinger langt hyppigere end c. I visse ord skrives altid
k, f.eks. konvngx, i andre c, f.eks. cavpmenn.
kk skrives normalt ck; i et par tilfælde skrives cc: breccvnne 1 r 15,
Floccr lr22.
25 Formen filghv må antages at være et (meget tidligt?) vidnesbyrd om sammenfaldet af
lgd og gid i islandsk, jfr. Hreinn Benediktssons artikel "Islandsk sprak”, KLNM VII, Kbh.
1962, sp. 490; jfr. også Jakob Benediktsson: ”Um tvenns konar framburS å Id i islenzku”,
Islenzk tunga 2, Reykjavik 1960, s. 45 f. I AMKO’s samlinger er der en del eksempler på
præt.-formerne silgdu og silgdu fra 14. og 15. århundrede.
26 Skrivemåden ng for gn regnes af Seip for en norvagisme, jfr. f.eks. Norsk Språkhistorie,
Oslo 1955, s. 170; Maal og Mirme 1957, op.cit., s. 157.