Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Side 93

81
ville formodentlig have udgjort to forskellige afsnit i Kms. - Den
manglende slutning af Aspr forklares også bedst ved bortkomsten af et læg.
1 slutningen af PT (slutn. af kap. 18 i den latinske tekst) er kongen af Sibil dræbt,
og kong Altumant (Autumaior) har overgivet sig til Karlamagnus og kristendom-
men. I sagaens forbindende tekst vil kong Agulandus’ søn Jamund hævne dette.
Han samler en hær og syv konger, der råder ham til at dræbe Karlamagnus og
dennes søstersøn Rollant og erobre hans rige. og de drager imod Karlamagnus.
Dennes spejdere (pluralis) opdager det og melder det til kongen. De kristne går
imod hedningerne, "ok um si3ir snyr mannfallinu i li3 hei6ingja, kemr svå at h>eir
snua å flotta. Fellr Jså mikill hluti li6s beirra. ok taka kristnir menn bar mikit
herfang ok svå go6 be>rra Maumet ok Terogant. Svå mikit hlutskipti guils ok silfrs
féngu kristnir menn nu, at arfar beirra ver6a aldri fåtoekir. En er heiSingjar komu
saman beir sem eptir lif6u, taka (beir) herklæfii af Jamund reidir ok hryggvir, sårir
ok hugsjukir. Nu eru 2 konungar af 7 konungum hans drepnir ok af 100 busunda
allir hinu vildustu ok hinir voskustu. ok fallinn allr hinn dyrligasti hlutr bess li5s er
Jamundi fyJgSi. Hei6ingjar kolluåust bå veslir ok aumir”.
Begyndelsen af Aspr har følgende indhold. (R 1-23, der kun findes i sene
italienske håndskrifter, er utvivlsomt en uoprindelig tilføjelse, og det oprindelige 0
digt begynder med R 24-53 = W 1-29:) Til Karl den Stores hof i Aix kommer
Balant som sendebud fra den hedenske konge Agolant fra Afrika, der kræver
herredømmet over det kristne Europa for sin søn Eamont, der skal krones i Rom;
han er allerede gået i land i Calabrien i spidsen for en stor hær. Karl afviser kravet
og vil kæmpe ved bjerget Aspremont i Calabrien. Inden Balant drager tilbage, *
belæres han af Naimes om kristendommen og er lige ved at blive omvendt. (R 54-
66 = W 30-44:) Efter tilbagekomsten til Agolants lejr i Calabrien fortæller Balant
om Karl. Hedningerne mistænker ham for forræderi, og mange vil have ham
henrettet, men det afvises dog. (R 67-74 = W 45-60:) I Frankrig pålægger Karl sine
lensmænd at komme til Paris med deres hære. (R 74-84 = W 60-72:) Til sidst giver
han ærkebiskop Turpin to opgaver: at bede den gamle Girart d'Eufrate om hjælp
(denne bor i Vienne ved Rhone, har Bourgogne m.m. under sig, er ikke Karls
lensmand og står ikke på god fod med ham, men er dog kristen) og at bringe den
unge Rolandin og tre andre drenge i sikkerhed mens krigen varer. Turpin fører de
fire drenge til Laon (mellem Aix og Paris), hvor de bliver spærret inde, og drager
videre til Vienne. Girart afviser hans ærinde barsk og hånligt, bl.a. kalder han Karl
søn af en dværg (nemlig Pépin le Bref) og kaster sin kniv efter Turpin, dog uden at
ramme. Turpin må vende tilbage til Karl med uforrettet sag. (R 84-90 = W 72-79:)
Karls lensmænds hære er samlet i Paris og får ordre om at vente i Laon, hvor de fire
drenge jo er spærret inde. Disse vil med hæren, slår portneren ned og bryder ud. De
løber efter hæren, røver nogle heste og rider med til Rom. (R 91-102 = W 80-91:)
Girart d’Eufrate overtales af sin kone til alligevel at drage mod Agolant for at opnå
Guds tilgivelse for sine mange synder. (R 102-123 = W 91-121:) Karl og hans hær
drager videre fra Rom til foden af Aspremont, også paven er med. De vil udsende en
spejder, det bliver Richier, men han tvinges tilbage af bjergets rovfugle. Naimes
drager af sted og ser Agolants flåde og hær. (R 124-135 = W 122-134:) Hedningerne
Opuscula VI — 6