Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Side 95

83
the hånds of more than one scribe for whom it would have been natural to
replace of by um" (Foote s. 40), og når sådanne islandske afskrivere har
kunnet bevare of har en norsk også kunnet, skønt of havde været
forsvundet i længere tid i Norge end på Island. Selv om Foote skulle have
ret i at ikke blot oversætteren af PT men også alle afskriverne undervejs til
a og A var islændinge, kræves der endnu en præmis til at slutte at der har
eksisteret en ur-Kms med Aspr alene på den plads hvor PT + Aspr står i de
bevarede versioner, nemlig den at Kms som helhed er redigeret i Norge, og
som fremhævet mundtligt af Stefan Karlsson, er dette aldrig blevet bevist, '
så lidt som det er bevist at de enkelte tekster i Kms er oversat i Norge: indtil
der foreligger nøjere undersøgelser, tør man ikke udelukke den mulighed
at disse tekster er både oversat og samlet på Island og sendt i afskrift til *
Norge og videre til Danmark (denne rejserute må også antages hvis Foote
har ret i at PT på Island er føjet til en i Norge redigeret ur-Kms: den danske
KMK medtager PT-kapitlerne). Den af Foote formodede ur-Kms er
således ikke tilstrækkelig begrundet; der vil i denne artikels konklusion
blive givet et argument imod den.
Af Peter Foote’s argumentation kan man fastholde, at PT og Aspr ikke
er oversat sammen, og at PT heller ikke er oversat i tilknytning til en
foreliggende oversættelse af Aspr. To andre muligheder står endnu åbne:
(1) Aspr er oversat i tilknytning til en foreliggende oversættelse af PT;
begyndelsen og slutningen af Aspr manglede i oversætterens franske
forlæg; Aspr-oversætteren har strøget Agulandi død i PT og skrevet den
forbindende tekst og det afsluttende kapitel. (2) De to oversættelser har
eksisteret uafhængigt af hinanden, og en redaktør, der ikke var identisk
med nogen af de to oversættere, har sammenføjet de to oversættelser og
skrevet den forbindende tekst og det afsluttende kapitel; det håndskrift der
har mistet de læg der indeholdt begyndelsen og slutningen af Aspr, kan
have været redaktørens umiddelbare forlæg, men kan også have ligget
tidligere i overleveringen.
Mod den sidste af disse to muligheder kan man næppe rette nogen
indvending. Den første mulighed må helt udelukkes, hvis det kan påvises,
at Aspr-oversættelsen har været fuldstændig fra oversætterens hånd. Til
støtte for dette har man anført to argumenter: hentydninger i det bevarede
til det manglende, og inddelingen i “bøger”, hvortil kan føjes et tredje
argument: den færøske Emundsrima.
Denne vise, som er digtet på grundlag af den norrøne oversættelse af
Aspr med sekundære elementer fra den danske KMK, indeholder det træk.