Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Side 111
99
midten af W 334, ialt 9 blade; disse kan være fordelt mellem VI og
VII på flere måder, men man forstår lettest flytningen af bladene
VI.3-6 hvis de var de midterste i deres læg: læg VI har derfor haft
enten 8 eller 9 blade.
VIII: 334.31-344.28, 362 udg.-linjer = 6 blade å 60. Bladenes ringe
omfang tyder på forkortelser i teksten undervejs fra hs. q = r til hss.
a og A, jfr. ovenfor, og jfr. at Foote s. 38 af en anden grund
formoder afskriverskifte ved s. 334.
IX: 344.28-359.12, 547 udg.-linjer +overspringelsen 351.4-5 af W 435 og
436 = 9 blade.
X: stykket fra 359.12 til slutningen af den bevarede del af Aspr-
oversættelsen, 369.38 fylder 418 = 7 x 60 udg.-linjer (teksten på bl. 7
er noget forkortet undervejs til det fælles forlæg for hss. a og A). Den
manglende slutning omfatter 467 vers i BN 1598; hvis den har
omfattet det samme i oversætterens forlæg, har dens oversættelse
fyldt knap 5 blade i hs. q = r. Det kan ikke afgøres med sikkerhed,
om læg X kun har bestået af 7 blade eller af flere. Men det er
sandsynligt, at det kun bestod af 7 blade ligesom måske læg VII, og
at læg XI er bortkommet inden afskrift ligesom I—III, og at det
forklarer at slutningen mangler i Kms og er erstattet af et resumé af
PT kap. 19.
Læggene I-V har således bestået af 10 blade hver, IX af 9 blade, VI af 8
eller 9, X antagelig af 7, VII af 6 eller 7, og VIII af 6 blade. Hvert blad har
omfattet ca. 63-68 udg.-linjer; når der af nogle af bladene er bevaret
mindre i hss. a og A, skyldes det forkortelser og udeladelser mellem hs. q
= r og det fælles forlæg for a og A.
4. Hypotese.
I det foregående er flg. hypotese begrundet:
Den norrøne oversættelse af Aspremont var fuldstændig fra
oversætterens hånd og uafhængig af oversættelsen af Pseudo-Turpin.
I et håndskrift, der meget vel kan have været oversætterens eget, men
som også kan tænkes at have været en afskrift, og som i det foregående er
kaldt hs. p, byttede to bladpar i et læg plads; dette bevirkede den uorden
der ses inden for Kms s. 286-293.
Efter den bladombytning blev hs. p skrevet af; afskriften er det
håndskrift der i det foregående er kaldt hs. q = r (der kan dog tænkes at