Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Side 112

100
have været et eller flere mellemled mellem hs. p og hs. q = r, men der er
ingen grund til at antage det). Hs. q = r bestod af elleve læg, hvis indhold
er beskrevet ovenfor. Hvert læg bar nummer på bagsiden af sit sidste
blad; også bladene inden for første halvdel af hvert læg bar formodentlig
nummer. De fire midterste blade i dets læg VI faldt ud og blev lagt ind i
læg V, ombyttet to og to; dette bevirkede den uorden der ses inden for
Kms s. 298-318. De tre første og det sidste læg i håndskriftet bortkom;
dette bevirkede at begyndelsen og slutningen af Aspr-oversættelsen
mangler i Kms.
I denne uordentlige og defekte tilstand blev hs. q = r skrevet af.
Afskriveren satte lægnumrene ind i teksten i formen: “Hér lykr inni
sjaundu bok ok hefr upp ina åttu"; han tolkede et bladnummer (på blad
4 i læg VI) som et lægnummer og læste et lægnummer galt (V læst som
VI) og sprang et andet (VI) over. Afskriveren udelod næppe noget,
medmindre det er ham, og ikke en senere afskriver, der har forkortet læg
VIII og også bl. 7 i læg X. Men ved to af “bog''-angivelserne tilføjede han
en eller flere sætninger om indholdet (302.12-13 og 315.23-28), det første
sted for at mildne en brat overgang forvoldt af bladombytningen i hans
forlæg; også ved en anden overgang opstået på samme måde tilføjede
han nogle linjer i samme hensigt (298.21-26); disse tilføjelser kan også
tænkes at skyldes en senere afskriver, men det forekommer mindre
sandsynligt. Den der skrev disse tilføjelser var formodentlig også identisk
med den der stillede Aspr-oversættelsen sammen med PT-oversættelsen
og forfattede den forbindende tekst og det afsluttende kapitel. I så fald
var hans afskrift efter hs. q = r en del af det håndskrift der blev arketypen
for Agulandus-afsnittet i de bevarede versioner af Kms og KMK, og hvis
tekst er bevaret i Kms-håndskrifterne a og A uden andre ændringer end
almindelige afskriverændringer (herunder overspringelser, især efter
300.39: W 326. efter 317.32: W 320, i 318.35: midten af W 334, og efter
351.4: W 435 og 436, hvortil kommer lakuner i selve de bevarede
håndskrifter).
Både lægnumrene i hs. q = r og tabet af de første og det sidste læg viser
at hs. q = r var et selvstændigt håndskrift, ikke en del af en ur-Kms. Det
er sandsynligt, at det var det håndskrift der blev brugt ved
sammenstillingen med PT. Det er derfor ikke blot en ubegrundet
mulighed, men usandsynligt, at der har eksisteret en ur-Kms med Aspr-
oversættelsen alene på den plads der indtages af PT + Aspr i de kendte
versioner. Tre andre muligheder står åbne: en ur-Kms med PT alene på