Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1979, Side 201
187
Jon mun ekki hafa {>ekkt elstu prentudu ordabok å norsku, “Den
Norske Dictionarium eller Glosebog” eftir Christen Jensøn frå 1646,
a.m.k. er ekkert i ordasafninu sem bendir til {>ess. Um likt leyti og Jon
skrifadi ordasafn sitt, samdi Knud Leem “Een liden glosebog” med
ordum ur Kormt, af Sunnmæri og ur Finnmork. (f>etta ordasafn var ekki
prentad fyrr en 1923.) Skommu sidar (1749) gaf Erik Pontoppidan ut
“Glossarium Norvagicum”, sem i voru adallega ord ur Bjorgvinjarmåli.
Ordasafn Jons er {do ekki sambærilegt vid Joessi norsku ordasofn, {iar sem
hann gengur ut frå islensku og safnar hlidstædum ordum ur norsku.
(Sbr. Gustav Indrebø: Norsk målsoga. Bergen 1951, bis. 352.)
Efnid i ordasafnid hefur Jon ad mestu haft frå folki i Arendal, ef ad
likum lætur, en hann vitnar {do stundum til orda ur odrum landshlutum
Noregs, Bjorgvin (L 14), Pelamork (R 22), Sunnmæri (S 11) og
Pråndheimi (V 11). Alloft vitnar hann til josku, stundum skånsku, einnig
sænsku, og einu sinni til hjaltlensku (D 3). Jon nefnir stundum, hvad sé
tidkanlegt i al{>ydumåli eda i måli lærdra manna, t.d. vid Balsokhelgen (B
9), Helge (H 70), Jonsokhelgen (J 1), naust (N 5), Olsokhelgen (O 1) og
skijrn (S 46).
Jon gerir å nokkrum stodum tilraun til ad lysa framburdi, og er
nåkvæmast sagt frå {>ykku /-i (bl. lv). \ målinu i Arendal er ekki {iykkt /
nu, og må {>vi ætla, ad {iad hafi verid utbreiddara å {>eim dogum. Mål-
lyskumorkin liggja nu nokkud fyrir nordan Arendål. (Sbr. Hallfrid Chri-
stiansen: Norske dialekter I—III. Oslo 1946-48, bis. 143.) Elstu heimildir
um {»ykkt / eru vist frå 14. old, en dæmi {iad sem Jån nefnir frå 1338, er
ekki vel valid og gefur {>vi ekki {rad sem {>vi er ætlad ad syna. (Sjå um
{iykkt /, t.d. Einar Haugen: The Scandinavian Languages. London 1976,
bis. 274-278.) Ekki er alveg ljost, hvad Jon Olafsson å vid med
framburdinum hohl f. hol, {ivi ad {iykka l-id ætti ad heyrast vel {iar i
bakstodu. Hinsvegar gæti hann ått vid framburdinn i åkvedinni mynd
ordsins, holet, {iar sem {iykkt / heyrist e.t.v. minna. Framburdurinn nn f.
rn er algengur um mestan hluta Noregs. (Sbr. Hallfrid Christiansen,
ådurnefnt rit, bis. 124. Sjå einnig K47.) Um qv eda qhv f. hv er {iad ad
segja, ad {iar hlytur ad vera ått vid kv i bådum tilvikum, en ekki gv-
framburd, sem einnig er til, {i.e. å svædi vestan Oslofjardar. Jon hefur
einnig athugasemdir um framburd å au, t.d. vid ordin baula (B20) “au
prolato ut å”, naust (N 5), saudr (S 106) “Norv. et qvibusdam Danis
soyr”, og cer (Æ 3) “Norv. Saud. pron(untiant) Soud”, en jiessu tvennu er
vist erfitt ad koma heim og saman.