Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Page 223

Qve ista que ascendit
213
fatterskabet til Højsangen (jf. Plum 1998) — og dets utvivlsomt højtud-
dannede skriver udviser god forståelse af sin tekst, modsat am 76 8vo’s.
Tekstfremlæggelsen tjener således både som dokumentation for den
foreslåede tolkning, som støtte for læsningen af teksten i am 76 8vo og
dermed som bidrag til forståelsen af dette omdiskuterede håndskrift
(jf. Bergsagel 2008). Med den citerede tekst godtgøres det desuden
at Jørgen Raasteds øvrige konjekturer i de tilfælde hvor teksterne er
direkte sammenlignelige, træffer temmelig præcist. Hans hypotetiske
tilføjelse af (a) foran beata maria i am 76 8vo 23V20 svarer til a beata
maria i Graz-håndskriftet 278V25, og forslaget leuatis (oculis) for orans
(ioculis) i am 76 8vo 24r2i er i det mindste en gangbar fraseologisk vari-
ant til det erectis (oculis) som Graz-håndskriftet har 278V32, at dømme
ud fra en søgning i den elektroniske version af pl (fx 30, col. 304, 75,
col. 58,105, col. 317,179, col. 1766).
Graz-teksten gengives her i diplomatarisk transskription (efter de
samme principper som de danske tekster i am 76 8vo i 1993-udgaven,
jf. Kroon et al. 1993, p. xiff., xxvi) — en kritisk udgave må være
en sag for latinister. Forkortelser er opløst med støtte hos Cappelli
(1973), og mulig flertydighed omtales ikke hvis den valgte opløsning
er i overensstemmelse med Cappelli og giver usøgt mening i teksten.
Graz Nr. 1423:
278v In assutwpc/one marfe
15 QVe est ista que ascendit dedeserto delieijs af-
fluens in nixa super dilectum suum. Cantieum viij.
filius dei hodierna die mut rem sua m honoraws
18 secundum cursuwz huius murødi. Cum erzzm aliquis peregrmws
interra aliena in eognitus abaliquo in hospiciuw
recipitur et amicabilifer pertractatur numquam illius
21 beneficij potest obliuisci quin eamdewz bonitatem osteu-
-dat suo receptori. Cum adillius hospicium