Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Page 291

Pronomenet sja og dets middelalderlige historie
281
af pessi andre analogiske former, først og fremmest det meget hyppige
pessor.
Redegørelsen for pessor i islandske kilder er valgt placeret i forbin-
delse med omtalen af forholdene i gammelnorsk. Formen findes i en
række islandske håndskrifter, men generelt kun i tekster der på et
tidspunkt i teksttransmissionen har haft norske forlæg og/eller udviser
andre norvagiserende træk som resultat af en generel norsk indflydelse
på islandsk skriftsprog. At formen pessor ikke opstår ved en “naturlig”
analogisk udvikling i oldislandsk, men indføres som en norvagisme
på et senere tidspunkt, skal muligvis ses i lyset af den forskellige
manifestation af pronomenet nekkverr (moderne islandsk nokkur) i de
to sprog/dialekter. Selv i de ældste norske kilder er formen nokkor-
almindeligt udbredt (mens i de ældste islandske kilder nekkver- og
lignende former råder), og i denne form har pronomenet sandsynligvis
banet vej for analogidannelsen pessor i gammelnorsk. I en enkelt kilde,
Thom (Holm perg 17 40), er pessor særlig hyppigt belagt, og her dukker
endda maskulinum pessorr op, hvor finalt /rr/ tænkeligt er opstået i
analogi med nævnte pronomens maskuline form (norsk) nokkorr.
Hvor det er vanskeligt ved hjælp af statistik at påvise en trin-
vis udvikling i brugen af pessi først i femininum, så i maskuli-
num, synes imidlertid frekvensforhold i HomNo (am 619 40) og
OHLeg (dg 8) indirekte at yde støtte til teorien om at udviklingen
med pessi i nom. sg. fem./mask. er sket under påvirkning af pessi i
nom./akk. pi. neut., idet en sådan udvikling, med nødvendigt forbe-
hold for materialets relative knaphed, synes bevidnet af belæggenes fre-
kvens ved den yngre sideform pessor. Formen pessor synes indkommet
i de plurale neutrumformer først og senere overført til nom. sg. fem.
Katrin Axelsdottir (2003) konstaterer at analogiformerne i dat./
gen. sg. fem. og gen. pi. med pessa(r)- i stedet for ældre pess- vinder
frem i islandsk fra engang i 1200-tallet (efter indførelsen af pessi i
nom. sg. fem./mask.) og at ændringen i hvert fald er gennemført i
begyndelsen af 1500-tallet, muligvis før. De undersøgte kilder teg-