Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Blaðsíða 273
Pronomenet sjd og dets middelalderlige historie
263
diplomet App. 15 1, men der er tydeligvis tale om en forfalskning,
formentlig udført omkring 1600.24
onp’s citatsamling viser imidlertid at formen pennan dukker op hos
islandske skrivere ikke blot i første del af 1400-tallet, men at det
tilmed formentlig sker allerede i anden halvdel af 1300-tallet og således
tidligere end antaget af Katrin Axelsdottir, som dog heller ikke baserer
en datering til et stykke ind i 1400-tallet (s. 61) på egne observationer,
men henviser (s. 44—6) til tidligere redegørelser, specielt Bjorn K.
borolfsson (1925, s. 46-7). Af tidlige eksempler kan fx nævnes Mich
683.19 (am 657 a-b 40, C1350), GBpB 585.26 (am 657 c 40, C1340-90)
og RbEM 26.16 (am 7140, C1375-1400).25
3.7. Analogiformen pettad
Formen pettad forekommer ikke i de fuldstændigt excerperede kilder
og ses heller ikke middelalderligt belagt i onp’s citatsamling. Der
rokkes dermed ikke ved fænomenets eftermiddelalderlige placering
hos Katrin Axelsdottir (2003, s. 59—61).
24 Jf. Stefan Karlsson (1963, §4.67). Den ældre form penna har jeg registreret i
følgende diplomer: 29 [1357], 74 [1371], 101 [1396], 113 [1401], 133 [1408], 136
[1409], 137 A [1409], 266 [1439], 294 [1443], 334 [1450] og App. 2 [1326] (x 2).
25 Det kan noteres at der i onp’s citatsamling forekommer et enkelt eksempel på en
særlig afvigende form i akk. sg. mask., nemlig ‘h?nna’ i HkrEirsp 85.8 (am 47 fol,
CI300—25). En anden mulig analogisk form akk. sg. mask. pessan er jeg til gengæld
ikke stødt på i det undersøgte materiale. Selvom det er uden for nærværende artikels
fokus, kan det dog noteres at en internetsøgning viser eksistensen af en sådan
form i moderne islandsk, fortrinsvis i mere uformelle teksttyper som blog- og
forumindlæg.