Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2010, Blaðsíða 268

258
Alex Speed Kjeldsen
Disse anmærkninger er ikke noget dødsstød til teorien om at ud-
viklingen kan forklares som opstået i femininum under påvirkning af
nom. pi. neut. Man bør blot ikke overdrive fokuseringen på de to trin
i udviklingen. Når først vejen er banet for pessi i én af de to nominativ-
former, er det naturligt at den umiddelbart følger i den anden, eftersom
disse kategorier hele tiden har været enslydende. Denne forklaring
på årsagen til ændringen i nom. sg. mask. finder jeg mere sandsynlig
end Katrin Axelsdottirs forklaring, der baserer sig på en form for
firp arts analogi18 med adjektiver hvor nom. sg. mask og nom. sg. fem er
identiske — fx:
nom. sg. fem. vitr : nom. sg. mask. vitr
nom. sg. fem. pessi : nom. sg. mask. X;
X = pessi
Hvad der vel er særlig problematisk ved denne årsagsforklaring, er at
overensstemmelse mellem adjektivers nom. sg. fem. og nom. sg. mask.
først forekommer almindeligt da den pågældende udvikling inden for
y/ft-paradigmet er godt i gang (her tænkes ikke mindst på forkortelsen
af hhv. /tt/ og /ss/ i udlyd) og derfor vanskeligt kan betragtes som
katalysator for processen. Skulle man ty til forklaringen om firparts-
analogi, ville det i øvrigt (som allerede antydet af Katrin Axelsdottir,
s. 64) være mere oplagt at anvende et pronomen som engi, der både i
ordklassemæssig henseende og generel struktur udviser større lighed
med pessi1C) — altså:
18 Dette som en direkte oversættelse af fourpartanalogy. Om denne term, se fx Hock
(1991, s. 171-79)
19 At engi kan have haft en sådan rolle, antydes i øvrigt allerede i Bugge (1870—71,
s. 119) og mere eksplicit — men dog under anvendelse af spørgsmålstegn —
i Hægstad (1916, s. 191). I en nylig artikel (de Leeuw van Weenen 2007, s. 294—95),
som jeg først blev bekendt med efter at nærværende artikel var så godt som