Fróðskaparrit - 01.01.1970, Blaðsíða 32
40
Svinehold pá Færøerne i ældre tid
der forekommer i Svínoy og Kunoy47, synes at vise, at man
ogsa har haft huse til svin i udmarken.
Andre navne tyder pa, at svin er holdt i mere eller afsides
liggende dale, jfr. Svínadalur, der er en lille dal i den sydlig-
ste del af Søltuvíkshagi pa Sandoy48. Pá Suðuroy har man
Svínadalsá, der løber tæt syd for skellet mellem bygderne
Hvalba og Trongisvágur. Den nederste del af áens løb gár
gennem en dal, der ved »hamre« skilles fra det lavere liggende
terræn ved áens udmunding.49 Ordet botnur, der bruges om en
halvrund dal, forekommer i navnet Svínabotnur i Árna-
fjørður50 og EiSi. Sidstnævnte sted ligger dalen 3—4 km øst
for bygden, áben mod nord i en bredde af ca. 1 km og pá de
øvrige sider afgrænset af stejle fjeldhamre.51
Som det ses ligger mange af de lokaliteter, der har navn
efter svinehold, langt fra de gamle bygder. Dette gælder ogsá et
andet sted i den til bygden EiSi hørende udmark, nemlig Svín-
áir. Det er først i det 19de árhundrede, at en bygd er blevet
grundlagt her, hvor tre áer udmunder pá en kyststrækning pá
ca. 700 m, nordligst Stórá, derpá Marknará, der nu danner
skel mellem Eiði og NorSskáli, og sydligst Svíná.52 Flertals-
formen i nybygdens navn kunne tyde pá, at man engang har
kaldt alle 3 áer Svínáir, fordi der har været holdt svin i om-
rádet mellem áerne. Navnet Svínhólmur pá den ubetydelige
holm, der ligger tæt ved kysten mellem udmundingen af
Marknará og Svíná bestyrker denne antagelse. 1—2 km vest
.for bygden Sund findes en á med et tilsvarende navn, Svínsá,
og dette navn stár nok ogsá i forbindelse med svinehold.53
47 iMatras 1933 s. 225, jfr. FFÆ s. 225. Her omtales Purkhús ganske
vist som et lille hus i en dal nord for bygden Kunoy, hvor man anbragte
gimbrar. Nu ikan purka ogsa betyde et ungt hunfar, men da ordet ogsa
betyder so, er det vel ikke utænkeligt, at dette Purkhús tidligere brugtes
til svin.
48 se kortet M. 38.
49 se M. 47.
50 Matras 1933 s. 279.
51 se M. 6.
52 se M. 12.
se M. 32 og jfr. Ljunggreen 1957 s. 151 jfr. s. 156.
53