Fróðskaparrit - 01.01.1970, Blaðsíða 74

82 Tyske, franske og engelske oversættelser af færøkvæder
au lit. Dette svarer ikke helt til de syv opskrifter i CCF-manu-
skriptet. Mere kuriøst er forholdet ved Magdeleine (CCF 150
Mariu vísa seinni); denne version ligner en tekst i Schrøters
papirer, der først er aftrykt DgF X 205 ad 98, men som har
tilhørt Hammershaimb, der restituerede den fra blandings-
sprog til rent færøsk og gav den til Grundtvig (DgF 98B, jf.
FA 9). Anden overlevering af denne vise findes ikke, og nar
Marmiers tekst er tre strofer kortere, kan det skyldes stram-
ning.
Derimod ma man vist have lov at ane en tabt og god ver-
sion af CCF 106 Aligast bag franskmandens Elegast et Charle-
magne. Udgaven af CCF kender: A (tidl. kaldet B) = DgF
469B, 22 strofer fra Sandøbogen; C (tidl. kaldet D) = DgF
469C, 19 strofer efter Hammershaimb, ligesom A toliniet og
lidt molesteret, samt B, der som alle andre Karlamagnús-
kvæder er firliniet. Heroverfor har Marmier 25 strofer, hvor-
af enkelte ikke godt kan undværes. En kender af det færøske
visesprog ville sikkert kunne rekonstruere den oprindelige ord-
lyd af Marmiers tekst, og det synes umagen værd at redegøre
for forholdet mellem de tre tekster:
Marmier 1—3, ACl—3; M4, C4; M5 Un instant apres, file-
gast est devant lui; M6 — Ecoute, Elegast, il faut que tu
accomplisses toi-meme mon reve; M7, A8, C6; M8 — Com-
ment pourrais-je prendre cette selle? elle est garnie de tant de
sonnettes!; M9, A9, C7; M10, A13, C9; Mll, A12, C8; M12,
A14, C10; M13 Charlemagne s’elance sous le lit oú repose
Gertrude; M14, (A15), Cll; M15 er svogerens replik, ikke
søsterens svar uden forudgaende spørgsmal; M16—19, A17—
20, C13—16; M20 Le comte, en colere, lui donne un coup
violent sous le menton; M21, C17; M22, A21, C18; hvorefter
M slutter: Charlemagne eleve la main et le refoit [dvs. blodet]
dans son gant. — Maintenant, voila mon reve accompli; que
le comte, a prásent, soit sur ses gardes. Elegast et Charlemagne
s’en retournent contents d’avoir fait ce voyage nocturne.
Marmiers oversættelser ma siges at være et tilfældigt, men
skønsomt bidrag til en international læseverdens forstaelse af