Fróðskaparrit - 01.01.1970, Blaðsíða 35

Svinehold pá Færøerne i ældre tid
43
ubetydelige Svínhólmur har været brugt til anbringelse af nogle
fa svin.
Der er næppe nogen grund til at antage, at man kun har
holdt svin pa steder, hvor stednavnene endnu minder derom.
I sagnet om Snopprikkur omtales saledes, at Giljabóndin i
Hvalba havde 7 svin gaende »í Elukonurætt (niður millum
gjónna norðast á Hvalvíkini)«.69 Efter beskivelsen ma stedet
have ligget pá nordkysten af Suðuroy mellem Gjógvin Lítla
og Gjógvin Stóra70 i haugeparten Uttan Skarð, der i hvert
fald i senere tid hørte til Giljar-fæstet. Dette er næppe noget
enestáende eksempel pá, at svin er holdt pá steder, hvor nav-
nene intet viser herom. Her kan ogsá henvises til, at der vist-
nok ikke findes navne, der antyder svinehold, i den til Traðar-
garður hørende ind- og udmark, skønt der fandtes inventarie-
svin pá denne gárd.
Sagnet om Snopprikkur har ogsá pá anden máde stor inte-
resse. Det viser nemlig lidt om, hvorledes svineholdet blev
drevet. Det fortælles, at Giljabóndin havde sat sin huskarl
Snopprikkur til at passe de 7 svin idet han skulle bringe mad
til dem, men Snopprikkur gad ikke gá den lange vej fra
Hvalba til øens nordkyst, og nár han fik maden, spiste han
selv det, der var spiseligt, og smed resten bort, og sá gemte
han sig sá længe, som turen til svinene kunne antages at vare.
Da bonden mente, at svinene var tjenlige, drog han selv til
Elukonarætt for at hente dem, men fandt kun deres skeletter.
Dr. Jakobsen antager, at de tildragelser, der omtales i sag-
net om Snopprikkur, tidligst kan sættes til lste halvdel af det
16de árhundrede71, og sagnet, der synes at bygge pá mundtlige
traditioner om svineholdet, viser sáledes, at man i hvert fald
da har været nødt til at fodre og tilse de svin, der var anbragt
i de fjernere liggende dele af udmarken.
Det nævnes ikke i sagnet, hvad man fodrede svinene med,
men man má vel gá ud fra, at det var rester fra husholdningen,
69 F.F.Æ. s. 14.
70 se kortet M. 44.
71 F.F.Æ. s. 468.