Fróðskaparrit - 01.01.1970, Blaðsíða 62

70
Hústrúin í Húsavík
heed Joen, altsaa var hendes rette navn Sidsel Joensdatter.
Hun var fød i Schuøe og opholdt sig der i sin Ungdoms Aar
som Tienestepige, da hun var af fattige Forældre.
Engang som Tienestepige var hun borte i Haugen og passede
paa Køer, hvorpaa hun sov hen ude paa Marken; saa drømte
hun, at et sagde til hende: »Du sover paa Guldet,« hvorpaa
hun vaagnede og kunde ikke vide, hvad det skulde betyde;
derpaa sov hun Andengang og drømte det samme, end videre
at Guldet laae under en Ryg imellem 2de Kiødner; derpaa
vaagnede hun atter og betænkte sig nøje, hvad denne Drøm
skulde betyde, og udtænkte det saaledes: at det maatte være
imellem hendes Øjne og under hendes Næse, som Guldet laae;
derpaa begyndte hun at grave i Jorden, og endelig fandt et
Horn med Guld, som hun tog til sig og giemte en Tid. Hun
havde ingen Giemme for samme Guldhorn uden paa Gulvet
under en Haand Qvern, altsaa maae hendes Forfatning den
Tid have været meget ussel. Der siges, at samme Guldhorn
skal have været nedlagt af Sigmund Brestessøn, som boede i
Skuøen. Noget derefter fik hun i Sinde at rejse til Norge,
hvorunder Færøerne da laae, og havde sit Guld med sig. Hvad
Seculum det var, vides ikke, men det formodes, at Magnus
Barfoed var regiærende Konge i Norge, og Biskopperne vare i
Kirkebøe paa Færøe, som sluttes deraf, at disse ikke vare for-
nøjede dermed, at hun reiste dem uafvidende, og naar dette
skal være saaledes, maae hun have været til i det Rum mellem
det 8de og llde Aarhundrede. Hvad hun i alle Henseender
udrettede i Norge, vides ikke, men hun kom tilbage til Fær-
øerne gift med en Mand, hvis Navn var Enevold. Paa denne
sin Rejse havde hun erhvervet sig Husevig, hvortil da hørte
det saakaldte Skarvenæs, som den Tid var ubeboet og blot
som et Stykke Hauge hørende til Husevig. Enten det Husevig
var hende foræret, eller det vejede i Kiøb ligemed Guld-
hornet, vides ikke, men Kongen i Norge forærede hun Guld-
hornet, hvorpaa han gav hende det Valg at udvælge sig et
Bøjgdelag paa Færøerne, hvad hu.i lystede, og hun udvalgte
Husevig. —