Fróðskaparrit - 01.01.1987, Síða 143

TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
147
definition af, hvad der menes med en bor-
gerlig kultur. Forfatteren viser selv, at der
pá Færøerne - i hvert fald i periodens be-
gyndelse - kun fandtes nogle ganske fá fa-
milier, som med nogen ret kan betegnes
som et bourgeoisie; men den bredere kultu-
relle betydning heraf kan diskuteres, for
dels var de for fá til at kunne betegnes som
en klasse, dels var deres kulturelle tilhørs-
forhold i stor udstrækning dansk. Det er fra
andre omráder af socialhistorien kendt, at
et proletariat kan stræbe henimod at tilegne
sig borgerlige dannelsesidealer og kultur-
former. Men man spørger sig selv, om dok-
toranden har gravet dybt nok til at afklare
denne problematik om en evt. bevidstheds-
mæssig forandring i borgerlig-kulturel ret-
ning i den færøske befolkning. I hvert fald
burde han have præsenteret læseren for et
forsøg pá at fá en sádan eventuel foran-
dring tidsmæssigt og tematisk placeret,
bl.a. ud fra anvendelsen af begrebet usam-
tidighed. Man ligesom venter pá at fá en
vurdering af, hvornár ændringerne i sam-
fundets basis giver sig udtryk i dets immate-
rielle overbygning, hvis man nu vælger den
model.
Forsøget pá at beskrive og forklare klas-
seforholdene i bygden Tvøroyri er interes-
sant, gennemført - og for en gangs skyld
»mit Gefuhl« sammenlignet med doktoran-
dens ellers tørre og jordbundne stil — en ny
storbygd, hvor overklassens playboys drik-
ker whisky og ryger cigarer pá deres lyst-
jachter — og overklassens damer arrange-
rer »de fattiges børns julefest« i Klubben.
Jeg ser dog denne fremstilling mere som
en »case-study« end som en generel be-
skrivelse af klasseforholdene i det nye sam-
fund. Tvøroyri var i sá henseende aldeles
atypisk - med et usædvanligt forarmet pro-
letariat og en meget begrænset, men magt-
fuld overklasse af redere, købmænd og em-
bedsmænd - samt mindre definerbare mel-
lemliggende lag. Forfatteren páviser i »Fiska-
fólk« denne sociale situations betydning
for fremvæksten af en færøsk arbejderbe-
vægelse og et socialdemokratisk parti. Om
moralen i denne sociale hekskedel konsta-
terede amtslægen, at den »ligger pá et lavt
omend behageligt niveau«!
Det ville være interessant, om Jóan Pauli
Joensen ville se nærmere pá klassebegrebet
i mere repræsentativ sammenhæng - sável
geografisk som socialt.
Jeg skal slutte med en sammenfattende
vurdering af Jóan Pauli Joensens forskning
i centrale felter inden for færøsk samfunds-
forhold i et bredt spektrum.
En opponent er nærmest eo ipso en »ad-
vocatus diaboli». De anførte kritiske be-
mærkninger reducerer pá ingen máde dok-
torandens banebrydende indsats pá de fel-
ter, han har gjort til genstand for sine stu-
dier. Nár jeg sommetider har efterlyst mere
teoretiske udredninger og komparationer,
má jeg samtidig indrømme, at de emner,
han behandler, især i »Færøske sluppfiske-
re« og i »Fiskafólk«, er grundforskning,
som er en forudsætning for dannelsen af te-
orier og for mulighederne for komparative
reflektioner, som han vitterligt har gjort
forsigtige tilløb til, især til shetlandske for-
hold.
Det er netop denne solide grundforsk-
ning, som er Jóan Pauli Joensens særlige
indsats som færøsk forsker. »Færøske slupp-
fiskere« og »Fiskafólk« er allerede blevet
kassiske færøske værker pá et omráde, hvor
flere historisk og kulturelt orienterede for-
skningsdiscipliner krydses. Sammen med
hans øvrige videnskabelige resultater pla-