Fróðskaparrit - 01.01.1987, Qupperneq 144

148
TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
cerer disse værker ham i forreste række af
moderne færøske forskere.
Uden at ville fornærme nogen vil jeg be-
tegne ham som den første professionelle,
akademiske forsker pá sit felt. Især i lyset
af dette faktum og i denne sammenhæng
skal man se betydningen af hans indsats for
fremtidig forskning i mange hidtil ubehand-
lede eller i hvert fald lidet behandlede
aspekter af færøske samfundsforhold i et-
nologisk-kulturhistorisk perspektiv. Han er
pá Færøerne anerkendt som igangsætter og
katalysator sável inden for selve forsknin-
gen af sit eget fagomráde som i organiserin-
gen af et færøsk videnskabeligt miljø.
Det er ud fra en helhedsvurdering af
Jóan Pauli Joensens indsats og betydning
for færøsk samfundsvidenskab i bred for-
stand, at jeg som medlem af bedømmelse-
udvalget ikke har været i tvivl om at indstil-
le hans til det humanistiske fakultet ind-
sendte studier, holdt sammen af en klar og
overskuelig sammenfatning, til forsvar for
den filosofiske doktorgrad ved dette uni-
versitet og at pátage mig hvervet som 1. of-
ficelle opponent ved disputationen.
2.
Petur Martin Rasmussen: Den Færøske Sprogrejsning med særligt henblik pá kampen om
færøsk som kirkesprog i national og partipolitisk belysning. Diss. English summary. Før-
oyskur samandráttur. Annales Societatis Scientiarum Færoensis. Supplementum XIII.
Hoydalar 1987. 486 bls.
Det er et stort værk, vi har foran os. Jeg vil
indlede med at gennemgá værket i hoved-
træk og vil hæfte mig ved det, som jeg fin-
der væsentligt ud fra afhandlingens erklæ-
rede hensigt, forfatterens behandling af de
vigtigste problemer og hans vigtigste konklu-
sioner. Jeg vil vurdere værket som resul-
tat af historisk forskning, placere det i en
færøsk kontekst og tilsidst vurdere forske-
rens og hans værks betydning for fremtidig
historisk forskning pá Færøerne.
Referat
I selve definitionen af formálet med sit
værk, siger forfátteren (p. 16), at der er: 1.
at undersøge den færøske sprogrejsning fra
1844 til 1939 med særligt henblik pá kam-
pen om færøsk som kirkesprog fra 1888 til
1939, og 2. at undersøge, hvordan færøsk
som kirkesprog gradvist vandt terræn i fak-
tisk brug af sproget i kirkelig sammenhæng
og anerkendelse i befolkningen.
Han gør derefter rede for forskellige kro-
nologiske skel i denne udvikling, f.eks. ud-
givelsen af forskellige »færøske« værker i
fonetisk ortografi efter ár 1800, lærde, men
i denne henseende uvidende mænds
mening om og opfattelse af det færøske
sprogs væsen, værdi og betydning, konstru-
eringen af et færøsk skriftsprog som forud-