Fróðskaparrit - 01.01.1987, Qupperneq 153

TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
157
pávirket min forfængelighed i behagelig
retning at fá at vide, at det var menig-
hedsrádet i min hjembygd Gjógv, som med
klogskab, forenet med taktfuld diplomatisk
sans, løste den gordiske knude omkring kir-
kesproget.
For god ordens skyld skal det ogsá tages
ad notam, at respondenten, Petur Martin
Rasmussen, i mange ár var en respekteret
sognepræst ogsá for beboerne i Gjógv.)
Jeg skal slutte denne min første - máske
lidt for omstændelige - gennemgang og kri-
tik med at sige, at efter min mening fylder
de indledende kapitler for meget, selvom
en opridsning af den historiske baggrund
naturligvis er nødvendig for at selve emnets
substans ikke skal svæve frit i luften. Bo-
gens store værdi finder jeg især i responden-
tens delvis originale bidrag til den færøske
sprogkamp - og herunder især hans hoved-
emne: kampen for færøsk som kirkesprog i
national og partipolitisk belysning - især i
tiden efter 1903.
Mere tekniske spørgsmál vil jeg vurdere
under min gennemgang af det kildemateri-
ale, som har dannet grundlaget for afhand-
lingen, og den benyttede litteratur.
Som jeg nævnte i min indledning, vil jeg
senere stille respondenten spørgsmál an-
gáende emner og problemer, som jeg finder
centrale - især sádanne, som jeg enten fin-
der mangelfuldt behandlet, eller hvor jeg
stiller mig lidt skeptisk over for responden-
tens konklusioner og vurderinger.
Dog føler jeg ligefrem en forpligtelse
som opponent at pátale den usædvanlig sju-
skede korrekturlæsning, som præger hele
bogen. Naturligvis afbødes dette uæsteti-
ske element ved værket ved, at der lige før
disputationens begyndelse blev uddelt en
lang liste med rettelser; men denne »trak-
tatuddelelse« burde ikke have været nød-
vendig.
Jeg vil derefter give ordet til responden-
ten til eventuelle kommentarer til min gen-
nemgang af det, som jeg har ment at være
afhandlingens lange linjer og hovedpunkter
- og evt. andre relevante bemærkninger.
Kildematerialet
Jeg synes, vi nu skal gá over til først en præ-
sentation af det kilde- og litteratur-
materiale, som danner grundlaget for af-
handlingen, og jeg vil slutte min vurdering
med nogle uddybende spørgsmál til respon-
denten.
Denne afdeling begynder meget klart,
logisk og konsekvent med en »nøgle« over
forkortelser.
Derefter gives der en oversigt over kilder
og anvendt litteratur, som igen er inddelt i
»Utrykte kilder«, »Love, forordninger
m.v.« og »Trykte kilder og litteratur«.
De utrykte kilder udgør et meget varieret
primært kildemateriale fra private og of-
fentlige arkiver. Det drejer sig om private
brevvekslinger, ofte af meget privat og per-
sonlig karakter, forhandlingsprotokoller i
forskellige offentlige og politiske instituti-
oner; det er naturligt, at interessen især
samler sig om diverse kirkelige instituti-
oners arkiver. De fleste af disse opbevares
i det færøske landsarkiv, Landsarkivet for
Sjælland, Rigsarkivet, i forskellige danske
ministerier; en del af materialet, f. eks. ko-
pibøger, befinder sig stadig i embedskonto-
rerne.
Alle historikere ved, at kildesøgning i et
sá varieret materiale er meget tidskræven-
de, og det samme gælder den efterfølgende