Fróðskaparrit - 01.01.1987, Side 158

162
TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
Københavnerfæringer og
færøske færinger
Pá side 105 pástár respondenten, at bl.a.
min opfattelse af, at der er en forbindelse
fra det første færøske nationale miljø i Kø-
benhavn til den senere national-sprogbe-
vægelse hjemme pá Færøerne, næppe kan
opretholdes. Det er naturligvis en interes-
sant pástand, som jeg dog ikke finder, det
lykkes respondenten at bevise eller endda
at sandsynliggøre. Jeg vover at pástá, at
den er forkert. At anføre, at initiativtager-
ne og lederne stod Hammershaimb nær
slægtmæssigt og personligt, har efter min
mening ingen betydning i denne sammen-
hæng. (Forresten: var Hammershaimb ikke
mere højkirkelig end grundtvigianer?) Nár
man positivt ved - og fár det genfortalt i Pe-
tur Martin Rasmussens bog - at Rasmus
Effersøe kom fra dette miljø og blev for-
mand for Føringafelag (pá Færøerne) og re-
daktør af foreningens blad, det første blad/
tidsskrift skrevet pá færøsk, at Jóannes Pa-
tursson gennem Fr. Petersens broder stifte-
de bekendtskab med de første færøske fæd-
relandssange (som blev digtet i københav-
nermiljøet), at det var disse sange, som
blev den færøske bevægelses fanfarer alle-
rede pá julemødet i 1888, sá mener jeg, at
netop respondenten má have vanskelig ved
at opretholde sin egen pástand. Nár man
dertil føjer, at Enok D. Bærentsen var jule-
mødets hovedtaler, og nár vi ud fra et om-
fattende kildemateriale (d.v.s. brevveks-
ling) kan følge hans første negative reakti-
oner pá sin hábefulde og begavede søns
(Christian Bærentsens) nationale aktivite-
ter i København, og hvordan han gradvis
bliver mere og mere positiv over for disse
nye tanker og holdninger - sá meget at han
i 1888 ikke kun er en af indbyderne (sam-
men med f.eks. H.N. Jacobsen, (hvis søn
Jakob Jakobsen ogsá modnedes i dette mil-
jø), Rasmus Effersøe og Jóannes Patursson
til julemødet og som nævnt, er hovedtaler,
sá er forbindelsen positivt bevist.
Konklusion
Jeg vil til slut sammenfatte min samlede
vurdering af Petur Martin Rasmussens ind-
sats i afhandlingen »Den færøske sprogrejs-
ning« - negativt og positivt i nogle fá punk-
ter, idet jeg vil begynde med det negative
eller skeptiske og slutte med det positive —
som jeg allerede nu vil betegne som mere
tungtvejende i et stort og bredt anlagt værk,
som ingen fremtidig færøsk historiker, efter
min mening, kan forbigá, uanset, om han
eller hun er enig eller uenig i præmisser, be-
handling og konklusioner.
Som kritik vil jeg endnu engang hæfte
mig ved den unødvendigt lange indledning,
som pá mange máder er sekundær, med alt
for mange gentagelser og citater, som kun-
ne have været erstattet med korte oplysnin-
ger og kilde- og litteraturhenvisninger. Jeg
vil dog indrømme, at uden visse tilbagepro-
jiceringer ville hovedemnet mangle en hi-
storisk baggrund.
Som jeg allerede har gjort klart, er jeg
ikke helt tilfreds med hans - efter min
mening - overdrevne vurdering af N.F.S.
Grundtvigs betydning for den færøske natio-
nal og sprogbevægelse, idet jeg nok kan
se visse fælles grundanskuelser, men ingen
direkte forbindelser. Jeg synes, at hans be-
nægtelseaf en forbindelse mellem det natio-
nale færøske studentermiljø i København
og det nationale gennembrud hjemme pá
Færøerne savner en begrundelse og er lige-
frem forkert.
Jeg kunne egentlig ogsá have tænkt mig