Fróðskaparrit - 01.01.1987, Qupperneq 159

TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
163
en nærmere - mentalitetshistorisk/socialhi-
storisk - tilgangsvinkel til en eventuel eller
non-eksistent transformation i de færøske
menneskers kildemæssigt manifesterede
tankeverden under de nye produktions- og
livsformer. Jeg ved, at dette er vanskeligt,
men det ville have været interessant med et
forsøg. I hvert fald ville visse teoretiske og
komparative forsøg kunne have bidraget til
spørgsmálet, om det færøske eksempel var
unikt eller et mere alment ándeligt-natio-
nalt identifikationsproblem.
Efter disse lidt reserverede og skeptiske
reflektioner vil jeg dog slutte med mine
mere positive betragtninger over et gedi-
gent værk om et væsentligt emne - máske
snarere væsentlige emner - i nyere færøsk
historie.
At der var en til tider forbitret kamp mel-
lem forkæmperne og modstanderne af fær-
øsk kirkesprog er nok trængt ind i de fleste
færingers bevidsthed - om ikke andet som
politisk arvegods. Petur Martin Rasmussen
har dog som den første udredet de kompli-
cerede tráde, som i grunden var denne kul-
turkamps egentlige substans i kirkelig-nati-
onal sammenhæng. Han har igennem et
kompliceret kildemateriale - hvis hovedbe-
standsdele (dog langt fra altid, især for den
første dels vedkommende) han selv har
hentet frem fra hidtil ubenyttede arkiver og
samlinger, afsløret et særdeles interessant
og til dels - menneskeligt set - uhyggeligt
politisk intrigespil med religiøse alibier.
Han har beskrevet og forklaret, hvordan
en national proces producerede sin egen
menneskelige og politiske inerti, som selve
udviklingen gjorde dynamisk, og som selv
de mest reaktionære anslag ikke formáede
at standse.
Petur Martin Rasmussens afhandling er
ikke en diplomatisk fremstilling af et dra-
matisk og máske endnu kontroversielt be-
givenhedsforløb i dets færøske kontekst.
Personlig vurderer jeg meget højere den
civil courage, han lægger for dagen i den ge-
nerelle fremstilling uden at tage noget som
helst hensyn til eventuelle værdiladede op-
fattelser af hans utilslørede meninger og
konklusioner - hverken ud fra historiogra-
fiske common-places eller nedarvede vene-
rationer.
Det skal være min hovedkonklusion, at
respondenten med sit værk har vist intellek-
tuelt mod til at begive sig ind pá kontrover-
sielle gebeter i et interessant forskningsfelt
i Færøernes historie, at han har pávist og af-
sløret forhold og sammenhænge, som ind-
byder og provokerer til intensiveret forsk-
ning og videnskabelig debat, som vil være
frugtbar for fremtidige bestræbelser for at
komme den mere raffinerede historiske
»sandhed« nærmere.
Ud fra disse betragtninger og vurderinger
af Petur Martin Rasmussens afhandling er
det min konklusive opfattelse, at han har
fremsat provokative og fornyende anskuel-
ser, som kun kan være et incitament for dem,
som vil fortsætte udforskningen af hans ho-
vedemne. De vil fá rigelig lejlighed tii báde
at være enige med ham - og til at mobilisere
hidtil uudløste kræfter imod hans teser og
konklusioner. Det er min oprigtige mening,
at Petur Martin Rasmussens afhandling om
den færøske sprogrejsning og kampen om
færøsk som kirkesprog vil stá som et væsent-
ligt videnskabeligt bidrag til færøsk historie-
og især færøsk kirkehistorie.
(Selvom det ikke har betydning i denne
sammenhæng, har jeg et begrundet háb
om, at vi kan vente flere kirkehistoriske bi-
drag fra hans hánd).