Fróðskaparrit - 01.01.1991, Qupperneq 148

Fróðskaparrit - 01.01.1991, Qupperneq 148
152 FAROESE SPADE-CULTIVATION household for cultivation were small enough to be allow tilling by hand. In spite of a fairly clear functional similar- ity between reinavelta and ridge field cultiva- tion, their genetic histories most certainly differ. Technically, ridged fields and teigar are made by widely different processes: ploughing and the use of spade. Evidently, reinavelta must have its origin in some type of activity using spades. Possibly this was through the digging of drainage channels to improve grazing. If the turves removed were placed along one side of such a channel, grass-side down, it may have been observed, that growth was greatly furthered. A se- quence of drainage-channels may have creat- ed a reinavelta pattern. Due to conventional wisdom of grass field cultivators, the high side of the teigur would of course have had to be dug because of its lustre growth at the time of the following cultivation. Its origin is, naturally, purely hypotheti- cal, but it rests on the seemingly logical as- sumption that the ideas of the beneficial ef- fects of drainage and of turning grass-sods were accepted at the time of the origin of reinavelta. The refining of the form of the teigur and the preservation of a basically early spade-form were natural consequences. In most of northern Europe, the ridge- field systems disappeared during the 19th century with the introduction of tile drains. This was not the case with reinavelta in the Faroes where the often rather thin soils may have been an effective hindrance in the use of subterranean drains. For some time reinavelta still remained the preferred sys- tem. Literature cited: Born, C.L.U.: Syderøe Syssel i Færoe. Maalt 1791. David, J.: Spade Cultivation in Flanders Tools & Tillage Vol.Vl: 3-12. 1984. Dalsgaard, J.: Gomul fóroysk kornvelting. Oyggja- skeggi 1956. Debes, Lucas: Færoe & Færoe Reserata. (Reprint Tórs- havn 1963). Kbhvn. 1673. Effersø, R.C.: Landbruget og Husdyrbruget pá Færøer- ne. Justitsministeriet. Kbhvn. 1886. Fenton, A.: The Northern Isles: Orkney and Shetland. London 1978. Gailey, A.: Spade Tillage in South-West Ulster and North Connaught. Tools & Tillage Vol.1,4: 225-231. 1971. Hansen, L.E.: Jordbunden i Gásadalur. Unpublished manuscript. Geographical Institute. Kbhvn. 1986. Jacobsen, H.J.: Det gamle Bondesamfund. In: ’Færøer- ne’ Vol.I. Kbhvn. 1958. Joensen, Jóan Pauli: Fáróisk Folkkultur. Lund 1980. Landt, J.: Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne. (Re- print Tórshavn 1968). Kbhvn. 1800. Patursson, J.: Tættir úr Kirkjubøar Søgu. Tórshavn 1966. Rasmussen, R.: Sær er siður á landi. (2. udgave 1985). Tórshavn 1949. Skarði, Jóhannes av: Faeroese Cultivating and Peat Spades. in ’The Spade’: 67-73. Ulster Folk Museum. Belfast. 1969. Skarði, Jóhannes av: Føroyski leypurin. Fróðskaparrit, 4.bók: 32-60. and 5.bók: 108-152. Tórshavn 1955 and 1956. Svabo, J.C.: Indberetninger fra en Rejse til Færø. 1781-82. (Printed Copenhagen 1959). Manus. Kbhvn. 1782. Sørensen, H.J.J.: Nogle Bemærkninger om Færøerne. Dansk Maanedsskrift. 1859. Tarnovius, T.: Færøers Beskrifvelser. (Faeroensia Vol.II. Copenhagen 1950). Manus. Kbhvn. 1669. Other sources: Christiansen, S., Guttesen, R., and Joensen, J.P.: ’Kornvelting í Gásadali’. Documentary film. Føroya Fornminnisavn, Tórshavn, and Geographical Insti- tute, Copenhagen. 1986. Sofus Christiansen Geografisk Centralinstitut Københavns Universitet Øster Voldgade 10 DK-1350 København K.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.