Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Síða 11

27
7. SJÚKRARØKT OG SJÚKRAHÝRA.
§ 27. Sjómaður skal lata seg læknakanna, tá skipar-
in krevur tað.
2. stk. Skiparín skal alt tað er gjørligt lata sjó-
mannin læknakanna, tá ið tað er haldandi, at sjó-
maðurin er sjúkur.
3. stk. Læknakanningar sambært 1. og 2. stk. verða
gjørdar uttan útreiðslu fyri sjómannin.
4. stk. Er sjómaður sjúkur ella hevur fingið skaða,
skal skipsførarin syrgja fyri, at hann fær nóg góða
røkt umborð ella á landi, so eisini uppihald, lækna-
hjálp og læknaráð.
5. stk. Er grund til at halda, at sjómaður hevur
sjúku, sum setir tey umborð í vanda, skal skipsfør-
arin fáa hann í land, um ikki fæst nóg væl tryggjað
móti vandanum umborð.
6. stk. Er sjúkur ella skaddur sjómaður ikki sjálvur
førur fyri at ansa sínum ognariutum, skal skiparin
hava umsorgan fyri teimum.
7. stk. Verður sjúkur ella skaddur sjómaður latin
eftir í útlondum, skal skiparin geva hann til umsorg-
an konsulsins ella, um ikki danskur konsul er á
staðnum, á annan hátt fáa honum nóg góða røkt og
boða næsta danska konslinum frá. Um sjómaðurin
so vil, skal skiparin siga hansara næstu frá.
§ 28. Tá skiparin í útlondum letur sjúkan ella
skaddan sjómann donskum konsli upp í hendi, kann
konsulin krevja trygd fyri tær útreiðslur, reiðarin
skal gjalda sambært §§ 30 og 34 í samband við røkt
og jarðarferð hjá sjómanni.
2. stk. Skiparin skal flýggja konslinum upphæddir,
sum sjómaðurin eigur á, ella man fara at eiga á
sambært § 29, 1. stk.
3. stk. Hýruupphædd, sum sjómaðurin hevur rætt
til, kann hann krevja útgoldna, uttan so at upp-
hæddimar ætlandi skulu vera fyri útreiðslur fyri
rokning sjómansins, ella tað er soleiðis vorðið við
honum, at hann er óegnaður at taka sær av sínum
egna.
§ 29. Meðan sjómaðurin er í starvi, hevur hann rætt
til hýru, sjálvt um hann er óarbeiðsførur av sjúku
ella skaða.
2. stk. Er sjómaður sjúkur ella skaddur, tá starvið
heldur uppat, heldur hýran fram so leingi, sum hann
er óarbeiðsførur, í longsta lagi tó í 2 mánaðir. Em
ávís tekin um sjúku ella skaða ikki ávíst, hevur hann
tó ikki rætt til hým í fleiri dagar, enn hann hevur
verið í starvinum. Kemst óarbeiðsføri av kynssjúku,
rindar Føroya Landsstýri hýmna.
3. stk. Sjómaðurin hevur ikki rætt til hým eftir 1.
ella 2. stk. fyri ta tíð, hann er óarbeiðsfømr av sjúku
ella skaða, hann svikafult hevur dult við setanina.
Sama er galdandi, um hann eftir setanina við vilja
ella við grovum ósketni verður løstaður ella sjúkur,
burtursæð frá kynssjúku.
7. SYGEPLEJE OG SYGEHYRE M.V.
§ 27. En sømand skal lade sig undersøge af en læge,
nár skibsføreren forlanger det.
Stk. 2. Skibsføreren skal sá vidt muligt lade søman-
den undersøge af en læge, hvis der er gmnd til at
antage, at sømanden er syg.
Stk. 3. Lægeundersøgelser efter stk. 1 og 2 foreta-
ges uden afgift for sømanden.
Stk. 4. Er en sømand syg eller kommet til skade,
skal skibsføreren sørge for, at han om bord eller i
land fár forsvarlig pleje, demnder underhold, læge-
hjælp og lægemidler.
Stk. 5. Er der gmnd til at antage, at en sømand lider
af en sygdom, som medfører fare for de ombord
værende, skal skibsføreren lade ham bringe i land,
hvis betryggende foranstaltninger mod faren ikke
kan træffes om bord.
Stk. 6. Kan en syg eller tilskadekommet sømand
ikke selv tage vare pá sine ejendele, skal skibsføre-
ren drage omsorg for dem.
Stk. 7. Bliver en syg eller tilskadekommet sømand
efterladt i udlandet, skal skibsføreren overgive ham
til konsulens forsorg eller, hvis der ikke er dansk
konsul pá stedet, pá anden máde skaffe ham for-
svarlig pleje og underrette nærmeste danske konsul.
Hvis sømanden ønsker det, skal skibsføreren under-
rette hans nærmeste párørende.
§ 28. Nár skibsføreren i udlandet efterlader en syg
eller skadet sømand til dansk konsuls forsorg, kan
konsulen kræve sikkerhed stillet for de udgifter,
som rederen skal betale efter §§ 30 og 34 i forbin-
delse med en sømands pleje og begravelse.
Stk. 2. Skibsføreren skal overgive konsulen beløb,
som sømanden har krav pá, eller som han kan fá
krav pá efter § 29.
Stk. 3. Hyrebeløb, som sømanden har krav pá, kan
han kræve udbetalt, medmindre beløbene má pá-
regnes at medgá til dækning af udgifter for søman-
dens regning, eller han er i en tilstand, der gør ham
uegnet til at varetage sine anliggender.
§ 29. Under tjenesten har sømanden ret til hyre, selv
om han er uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller
legemsskade.
Stk. 2. Er sømanden syg eller skadet ved tjenestens
ophør, løber hyren videre, sá længe han er uarbejds-
dygtig, dog højst 2 máneder. Er bestemte tegn pá
sygdom eller legemsskade ikke pávist, har han dog
ikke ret til hyre i flere dage, end han har været i
tjenesten. Skyldes uarbejdsdygtigheden kønssyg-
dom, betales hyren af Færøemes landsstyre.
Stk. 3. Sømanden har ikke ret til hyre efter stk. 1
eller 2 for den tid, han er uarbejdsdygtig som følge
af sygdom eller skade, han svigagtigt har fortiet ved
sine ansættelse. Det samme gælder, hvis han efter
ansættelsen forsætligt, eller ved grov uagtsomhed
pádrager sig en legemsskade eller sygdom, bortset
ffa kønssygdom.