Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Qupperneq 24

40
farmaskip til støddar 20 tons og størri og fyri
farmaskip minni enn 20 tons uttan fyri strandasigl-
ing setir stjórin manningina. Fyri farmaskip minni
enn 20 tons í strandasigling kann stjórin áseta
manningina, um so er, at atlitið til trygdina fyri
mannalívum á sjónum ger hetta neyðugt.
2. stk. Manningin verður ásett fyri hvørt skipið sær
við atliti til slag av skipi, innrætting, útbúnað, nýtslu
og siglingarleið, so at manningin er slík til nøgd og
samanseting, at alt arbeiði fæst gjørt, sum týdning
hevur fyri tryggleikan hjá skipi og teimum, sum eru
umborð, eitt nú:
1. at halda dygga brúgva- og maskinvakt,
2. at nýta og umsita bjargingaramboð,
3. at nýta og umsita útgerð til sjóskaðaansingar,
eldsløkkingar og samskiftingar,
4. at halda við líka og halda reint tað, sum aðra-
máta viðvíkir tryggleikanum,
5. at leggja skipið fyri teym ella við bryggju,
6. at matgera og hava heilsuatstøður í lagi.
3. stk. Við áseting av manningini skal afturat atlit
verða havt til vaktarskipanina umborð, til liðar-
beiði, til veruligu arbeiðstíðina hjá teimum einstøku
starvsbólkunum, til galdandi reglur um hvíldartíð
til eindarmanningarskipan og somuleiðis til tørvin á
útbúgvingarstørvum.
§ 5. Deks- og maskinmanning skal lúka tey útbúgv-
ingarkrøv, sum sjóvinnulógin setir til mynstringar,
sum ófulltikin matrósur (dekkari) ella fulltikin ma-
trósur (dekkari) ávikavist ófulltikin motormaður
ella fulltikin motormaður.
2. stk. Eindarmanning skal lúka tey útbúgvingar-
krøv, sum sjóvinnulógin setir til mynstringar sum
ófulltikin Skipsatstøðari ella fulltikin skipsatstøðari.
3. stk. Við manningarásetingina kunnu persónar
verða roknaðir uppí, sum hava aðra útbúgving, ið
verður at javnmeta við tað, sum sjóvinnulógin fyri-
skrivar.
§ 6. Skiparar, brúgva- og maskinyvirmenn skulu
hava sjóvinnubrøv ella útbúgving sambært niðan-
fýristandandi talvum. Har sum fleiri førleikamøgu-
leikar eru nevndir, ásetir stjórin førleikakravið.
pá 20 tons og derover og for lastskibe under 20 tons
uden for kystfart fastsættes besætningen af direktø-
ren. For lastskibe under 20 tons i kystfart kan direk-
tøren fastsætte besætningen, sáffemt hensynet til
sikkerheden for menneskeliv pá søen gør det pá-
krævet.
Stk. 2. Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib
under hensyn til skibets type, indretning, udstyr,
anvendelse og fartsomráde, sáledes at besætnin-
gens størrelse og sammensætning gør det muligt at
dække alle opgaver af betydning for skibets og de
ombordværendes sikkerhed, herunder
1) opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt,
2) betjening og vedligeholdelse af redningsmidler,
3) betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-,
brandsluknings- og kommunikationsudstyr,
4) anden vedligeholdelse og rengøring af sikker-
hedsmæssig art,
5) fortøjningsopgaver,
6) kostforplejning og sundhedsforhold.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af besætningen skal der
endvidere tages hensyn til vagtordningen om bord,
til holddrift, til de enkelte besætningsgruppers fak-
tiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmel-
ser, til anvendelse af enhedsmandskab samt til be-
hovet for uddannelsesstillinger.
§ 5. Dæks- og maskinmandskab skal opfylde de i
sønæringsloven foreskrevne uddannelseskrav for
udmønstring som ubefaren matros (dækker) eller
befaren matros (dækker), henholdsvis ubefaren
motormand eller befaren motormand.
Stk. 2. Enhedsmandskab skal opfylde de i sønæ-
ringsloven foreskrevne uddannelseskrav for ud-
mønstring som ubefaren skibsassistent eller befa-
ren skibsassistent.
Stk. 3.1 besætningsfastsættelsen kan indgá perso-
ner med anden uddannelse, der kan ligestilles med
de i sønæringsloven foreskrevne.
§ 6. Skibsførere, navigations- og maskinofficerer
skal have sønæringsbevis eller uddannelse i over-
ensstemmelse med nedenstáende skemaer. Hvor
flere kvalifikationsmuligheder er anført, fastsætter
direktøren kvalifikationskravet.