Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Qupperneq 45

61
Stk. 4. Ásetingarnar í 1.-3. stk. verða at
nýta samsvarandi, um tann, sum koyrir,
roynir at koyra ella hevur koyrt súkklu við
hjálpimotori (prutl).
Stk. 5. Súkklu, hestavogn ella hest er
ongum loyvt at stýra ella royna at stýra, sum
er so mikið ávirkaður av rúsdrekka, at hann
ikki er førur fyri á tryggan hátt at koyra
akfarið ella ríða á hesti.
Stk. 6. Tað er forboðið at sleppa persóni,
sum av rúsdrekka er í slíkum skili, at hann
ikki er førur fyri á tryggan hátt at stýra akfari
ella hesti, at koyra akfarið ella ríða á
hestbaki.
EFTIRLIT V. M.
§ 16a. Løgregluni er hvørja og eina tíð
loyvt at krevja, at hann, sum koyrir akfar ella
ríður á rossi, ger útandingarroynd.
Stk. 2. Løgregluni er loyvt at føra persón
fram til at taka blóð- og landroynd, um
grund er til at halda, at hann hevur brotið §
15 ella § 16, 1.-5. stk., ella hann sýtir ella ikki
er førur fyri at vera við til útandingarroynd.
Er illgruni um annað enn ávirkan av rús-
drekka, kann løgreglan føra tann, sum um
varðar, fram til læknakanningar. Sama er við
illgruna um ávirkan av rúsdrekka, tá ið
serligar umstøður mæla til tess.
Stk. 3. Landsstýrið kann gera gjøllari áset-
ingar um tær royndir og kanningar, sum
nevndar eru í 1. stk. og 2. stk.
ÁBYRGD HJÁ FØRARA
FYRI STAND HJÁ AKFARI
§17. Førari av akfari skal alsamt ansa
eftir, at akfarið er í tryggiligum standi, ser-
stakliga at stýri- og bremsu-, signal- og
báknvæl og lyktir virka eftir forskriftunum
og trygt, og at tilkoplingin til Viðfestan vogn,
leguvogn ella viðfest amboð, um tey eru, eru
trygg og í tryggiligum standi.
KOYRIKORT TIL MOTORAKFAR
§ 18. Bert tann, ið hevur fingið koyrikort,
kann koyra motorakfar. Tann, ið koyrir, skal
hava koyrikortið hjá sær og skal vísa løgregl-
uni tað, um kravt verður.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder til-
svarende anvendelse pá den, der fører,
forsøger at føre eller har ført cykel med
hjælpemotor (knallert).
Stk. 5. Cykel, hestekøretøj eller hest má
ikke føres eller forsøges ført af nogen, der
som følge at pávirkning af spiritus befinder
sig i en sádan tilstand, at han ikke kan føre
køretøjet eller hesten pá betryggende máde.
Stk. 6. Det er forbudt at overlade føringen
af et køretøj eller en hest til en person, der
som følge af pávirkning af spiritus befinder
sig i en sádan tilstand, at han ikke er i stand
til at føre køretøjet eller hesten pá betryg-
gende máde.
KONTROL M. V.
§ 16a. Politiet kan til enhver tid kræve, at
føreren af et køretøj eller en rytter foretager
udándningsprøve.
Stk. 2. Politiet kan fremstille en person til
udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er
grund til at antage, at han har overtrádt § 15
eller § 16, stk. 1-5, eller han nægter eller ikke
er i stand til at medvirke til udándnings-
prøve Angár mistanken andre forhold end
spirituspávirkning, kan politiet fremstille den
págældende til undersøgelse af en læge. Det
samme gælder ved mistanke om spirituspá-
virkning, nár særlige omstændigheder taler
derfor.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte nærmere
bestemmelser om de i stk. 1 og stk. 2 nævnte
prøver og undersøgelser.
FØRERENS ANSVAR FOR
KØRETØJETS STAND
§17. Føreren af et køretøj skal til enhver
tid være opmærksom pá, at køretøjet er i
forsvarlig stand, særlig at styre- og bremse-,
signal- og tegngivningsapparater samt lygter
virker forskriftsmæssigt og sikkert, og at til-
koblingen til eventuel páhængsvogn, sætte-
vogn eller páhængsredskab er sikker og i
forsvarlig stand.
KØREKORT TIL MOTORKØRETØJ
§ 18. Motorkøretøj má kun føres af en
person, der har erhvervet kørekort. Føreren
skal under kørslen have kørekortet hos sig og
skal pá forlangende vise det til politiet.