Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Side 49

65
loyvt at koyra til venjingar uttan so, at hann
hevur sær við lið góðkendan koyrilærara, ið
tá eisini er at rokna sum tann, ið bilin førir.
Við koyriroyndina er næmingurin tó at rokna
sum bilførari. Um einhvør, ið longu hevur
koyrikort, vil íðka seg at koyra í góðkendum
akfari við góðkendum koyrilærara undir lið-
ini, er koyrilærarin eisini tá at rokna sum
akfarsførari. í førum, tá ið koyrilærarin er at
rokna sum førari, galda reglurnar í §§ 15, 16
og 16a eisini fyri næmingin.
Stk. 2. Næmingi er ikki loyvt at koyra á
motorsúkklu til venjingar uttan so, at góð-
kendur koyrilærari leggur lag á og ansar eftir;
hann ábyrgist, at venjingarkoyringin verður
framd á tílíkum stað og á tílíkan hátt, at hon
eftir dugnaskaparstigi næmingsins er at
rokna sum vandaleys fyri aðra ferðslu. Sama
geldur um venjingarkoyring við draga
(traktor).
Stk. 3. Koyrt má ikki verða til venjingar
fyrr enn 3 mánaðir, áðrenn næmingur hevur
aldur til at fáa koyrikort, og hjá einum, ið
hevur mist koyrirættindi síni, ikki fyrr enn 3
mánaðir áðrenn frátøkutíðin er umliðin.
Stk. 4. Landsstýrið setir reglur um venjing-
arkoyring og um tilgerð av serstøkum av-
byrgdum venjingarstøðum og -økjum og um
eftirlit við akførum, ið nýtt verða til
venjingar. Landsstýrið kann eisini seta reglur
um trygdarútgerð og trygging av akførum, ið
nýtt verða til venjingar á serstøkum av-
byrgdum støðum og økjum.
KOYRILÆRARAR
§ 19a. Til at hava yrki sum koyrilærari
krevst loyvi, sum landsstýrið veitir.
Stk. 2. Landsstýrið kann gera av talið á
loyvum og seta reglur um ioyvisveitingar.
Talið á loyvum verður ásett samsvarandi
tørvi á koyrilærarum, og serstakliga við tí í
huga at tryggja, at læran verður so góð, ið val
er á.
Stk. 3. Loyvi kann verða givið persóni, ið
er góðkendur sum koyrilærari. Loyvið dettur
burtur, um góðkenningin verður ikki endur-
nýggjað, sambr. stk. 5.
uddanner sig til kørsel med bil, má kun finde
sted, nár der i køretøjet ved siden af eleven
findes en godkendt kørelærer, der da anses
for at være fører af køretøjet. Under køre-
prøven anses eleven dog for at være fører.
Sáfremt en person, der allerede har kørekort,
foretager øvelseskørsel i et dertil godkendt
køretøj med en godkendt kørelærer ved siden
af sig, anses kørelæreren for at være fører af
køretøjet. I de tilfælde, hvor kørelæreren má
anses som fører, gælder bestemmelserne i §§
15, 16 og 16a ogsá for eleven.
Stk. 2. Øvelseskørsel med motorcykel má
kun fmde sted under vejledning og overvág-
ning af en godkendt kørelærer, der har an-
svaret for, at øvelseskørslen foregár pá
sádanne steder og pá en sádan máde, at det
efter elevens uddannelsestrin má antages at
kunne ske uden fare for den øvrige færdsel.
Tilsvarende gælder øvelseskørsel med
traktor.
Stk. 3. Øvelseskørsel má ikke finde sted
tidligere end 3 máneder før det tidspunkt,
hvor eleven efter sin alder kan fá udstedt
kørekort, og for personer, hvem førerretten
er frakendt, ikke tidligere end 3 máneder før
frakendelsestidens udløb.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter bestemmel-
ser om øvelseskørsel og om indretning af
særlige lukkede øvelsespladser og anlæg og
om kontrol med køretøjer, der anvendes til
øvelseskørsel. Landsstyret kan endvidere
fastsætte bestemmelser om sikkerhedsudstyr
og forsikring for køretøjer, der anvendes til
øvelseskørsel pá særlige lukkede pladser og
anlæg.
KØRELÆRERE
§ 19a. Til udøvelse af erhvervsmæssig virk-
somhed som kørelærer kræves bevilling.
Bevilling gives af landsstyret.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte antallet
af bevillinger og bestemmelser om meddelel-
se af bevilling. Antallet af bevillinger fastsæt-
tes efter det behov, der er for kørelærere, og
med særlig hensyntagen til at sikre, at der
kan gives den bedst mulige undervisning.
Stk. 3. Bevilling kan gives til en person, der
er godkendt som kørelærer. Bevillingen bort-
falder, sáfremt godkendelsen ikke fornys, jfr.
stk. 5.
5 - Kunngerðasavn 1988