Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Qupperneq 53

69
skal avvarðandi gera tað, sum neyðugt er, til
at vara onnur ferðandi.
Stk. 3. Hvør tann, sum sekur ella ósekur
kemur upp í ella annars verður fyri ferðslu-
óhappi, hevur skyldu til beinan vegin at boða
løgregluni frá ferðsluóhappinum. Henda
áseting hevur ikki gildi, um av ferðsluóhapp-
inum bert stendst lítilsverdur skaði á lutir, tó
um skaði verður gjørdur á annans mans ogn
ella lutir, eisini treytað av tí, at tann, sum
skaðan voldi, við tað sama vendir sær til
tann, sum fyri skaða hevur verið.
FORBOÐ FYRI AT HANGA
UPPI í AKFARI OG FYRI SPÆLI V.M.
§ 27. Tað er forboðið at leypa uppá, at
krøkja seg í akfar undir akstri ella heingja
sleðu, handvogn, leikvogn ella annað tílíkt
upp í akfar.
Stk. 2. A veg mugu ongar hálkur ella
skreiðibreytir vera, heldur ikki nakað spæl,
ferðslu til bága.
Stk. 3. A veg, sum merktur er sum spæli-
gøta, er tað bert loyvt teim, sum búgva við
vegin, at nýta hann til akstur, og teim, sum
hava ørindi til teirra. Akstur á tílíkum veg
skal fara fram við størsta ansni og fyriliti fyri
børnum.
AT SETA ELLA LEGGJA NAKAÐ
FRÁ SÆR Á VEGI V.M.
§ 28. Uttan loyvi frá politivaldi má ongin
lutur leggjast ella setast á veg, sum kann vera
ferðsluni til bága, uttan so, at serstøk viður-
skiftir gera tað neyðugt. Ber tað ikki til at
beina lut burtur av akbreyt, skal hann altíð
beinast til viks, so mikið sum gjørligt, eisini
vegatilfar.
Stk. 2. Burtursettur ella burturlagdur lutur
skal vera týðuliga avmerktur í lyktatendring-
artíðini við bjart lýsandi lyktum við litleysum
glasi, í so stórum tali og soleiðis, at tær vísa
hann í ummáls.
Stk. 3. Glaspettir, seymur og rusk, olja ella
annað, sum kann vera ferðsluni til vanda ella
ampa ella skaða vegin, mugu ikki vera tveitt
ella løgd eftir á vegi.
muligt. Kan dette ikke ske, skal de
págældende foretage, hvad der er nødven-
digt, for at advare andre trafikanter.
Stk. 3. Enhver, der med eller uden egen
skyld bliver indblandet i eller iøvrigt udsat
for et færdselsuheld, har pligt til straks at
anmelde færdselsuheldet til politiet. Be-
stemmelsen gælder ikke, hvis der ved færd-
selsuheldet udelukkende er sket helt ubetyde-
lig materiel skade, dog i tilfælde af skade pá
anden persons ejendom eller ting tillige under
forudsætning af, at den, der har forvoldt
skaden, straks retter henvendelse til skade-
lidte.
FORBUD MOD AT HÆNGE
PÁ KØRETØJ OG MOD LEG M.V.
§ 27. Det er forbudt at springe op pá, at
hænge sig fast i et køretøj, under kørsel eller
at hænge slæde, trækvogn, legevogn el. lign.
efter køretøj.
Stk. 2. Der má ikke pá vej laves glide- eller
kælkebaner, ligesom der ikke má drives leg
eller spil til ulempe for færdselen.
Stk. 3. Pá vej, der er afmærket som lege-
gade, má kørsel kun foretages af beboerne
ved vejen eller med ærinde til disse. Ved
kørsel pá sádan vej skal der udvises den
største agtpágivenhed og hensyntagen
overfor børn.
HENSTILLEN ELLER HENLÆGGELSE
AF GENSTANDE PÁ VEJ M.V.
§ 28. Genstande, der kan være til ulempe
for færdselen, má ikke uden politiets tilladel-
se henstilles eller henlægges pá vej, med-
mindre særlige forhold gør henlæggelsen
nødvendig. De skal, hvor anbringelse
udenfor kørebanen ikke er mulig, altid
anbringes sá yderst pá denne som muligt.
Dette gælder ogsá vejmaterialer.
Stk. 2. Henstillede eller henlagte genstande
skal i lygtetændingstiden være tydeligt af-
mærket med klart lysende lygter med ufarvet
glas, der er anbragt i et sádant antal og pá en
sádan máde, at genstandens omrids angives.
Stk. 3. Glasskár, søm og affald, olie eller
andet, der kan medføre fare eller ulempe for
færdselen eller som kan beskadige vejbanen,
má ikke henkastes eller efterlades pá vej.