Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Page 54

70
C. Fyriskipanir fyri akandi.
Undir akstri skal nóg mikið varsemi vísast,
sum neyðugt er, og tørvandi fyrilit fyri ferðsl-
uni yvirhøvur, smbr. fylgjandi greinir.
NÝTSLA AV
YMSUM FARBREYTUM Á VEGUM
§ 29. Hevur vegur serstakar farbreytir til
ymisk sløg av ferðslu, skulu tey, ið koyra,
nýta ta breyt, ið ætlað er til ferðslu við akfari
av avvarðandi slagi.
Stk. 2. Prutl skal fara eftir súkklubreyt, er
ikki annað tilskilað við merking. Ferðin á
súkklubreyt skal vera soleiðis háttað, at hon
er ikki til vanda ella ampa fyri aðra ferðslu á
hesi breyt. Súkkla og prutl mega bert fara
eftir súkklubreyt høgrumegin við vegin
ferðsluleiðina, um ikki annað er tilskilað við
merking.
Stk. 3. Súkkla ella prutl mega ikki ferðast
á súkklubreyt, um so er, at akfarið vegna
breidd sína, tá ið tað er laðið, kann vera til
munandi ampa fyri onnur ferðandi á súkklu-
breytini.
Stk. 4. Landsstýrið kann seta reglur um
ferðing hjá súkklum á gongubreytum. I
tílíkum førum eigur greiniligt mark at vera
millum tann partin av gongubreytini, sum
súkklur kunnu ferðast eftir, og tann partin, ið
er kannaður fólki til gongu.
Stk. 5. Har, sum skriðspor er, skal tað
verða nýtt av akførum, ið ferðast við minni
ferð enn teirri, ið tilskilað er á ferðslutalvuni
við skriðsporið. Annað akfar má ikki ferðast
á skriðspori. Tá ið farið verður út av skrið-
spori, skal førarin vissa sær, at atgerðin kann
verða framd uttan vanda ella bága fyri
onnur.
PLÁSS Á VEGNUM
§ 29a. Koyrandi skulu við fyriliti fyri
aðrari ferðslu og viðurskiftum yvirhøvur
halda seg so langt til høgru, sum til ber.
Stk. 2. Hevur akbreytin tríggjar farbreytir,
má akfar ikki nýta ta farbreyt, sum er longst
vinstrumegin ferðsluleiðina uttan so er, at
ferðslan er einvegis.
Stk. 3. So mikið langt skal vera til akfar fyri
C. Bestemmelser for kørende.
Under kørslen skal der udvises tilbørlig for-
sigtighed og tages fornødent hensyn til den
øvrige færdsel, jfr. iøvrigt de følgende para-
graffer.
ANVENDELSE AF
VEJENS FORSKELLIGE BANER
§ 29. Er der pá vej anlagt særlige baner for
forskellige færdselsarter, skal kørende be-
nytte den bane, som er bestemt for færdsel
med køretøj af den págældende art.
Stk. 2. Knallert skal føres pá cykelsti,
medmindre andet er tilkendegivet ved af-
mærkning. Hastigheden skal pá cykelsti af-
passes sáledes, at der ikke fremkaldes fare
eller ulempe for den øvrige færdsel pá denne.
Cyklist og knallert má kun anvende cykelsti i
højre side af vejen i færdselsretningen,
medmindre andet er tilkendegivet ved af-
mærkning.
Stk. 3. Cykel eller knallert má ikke føres
pá cykelsti, sáfremt køretøjet pá grund af
dets bredde i belæsset stand kan være til væ-
sentlig ulempe for andre kørende pá cykel-
stien.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte bestem-
melser om cyklisters anvendelse af fortov og
gangsti. Der skal i sádanne tilfælde være klar
adskillelse mellem den del af fortovet eller
gangstien, hvorpá cyklister má færdes, og
den del, der er forbeholdt for gáende.
Stk. 5. Hvor der findes et krybespor, skal
dette anvendes af køretøjer, der fremføres
med en lavere hastighed end den, som er an-
givet pá færdselstavlen ved krybesporet.
Andet køretøj má ikke føres i krybespor. Ved
udkørsel fra krybespor skal den kørende
sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare
eller unødig ulempe for andre.
PLACERINGEN PÁ VEJEN
§ 29a. Kørende skal under hensyntagen til
anden færdsel og forholdene i øvrigt holde sá
langt til højre som muligt.
Stk. 2. Har kørebanen tre vognbaner, má
et køretøj ikke benytte den vognbane, som er
beliggende yderst til venstre i færdselsret-
ningen, medmindre færdslen pá kørebanen er
ensrettet.
Stk. 3. Afstanden til foran kørende skal