Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Blaðsíða 57

73
steðgaður at taka upp ella seta av ferðafólk,
skal sýna serskilt eftiransni. Sama geldur, tá
ið bussur fer frá tílíkum stað. Førarin skal
serliga hava eyguni eftir, um fólk til gongu er
á akbreytini ella á veg út á hana.
VANLIGAR REGLUR
§ 30. Akferðin skal alsamt laga seg eftir
viðurskiftunum við fyrilit fyri annara trygg-
leika. Bæði vega-, veður- og sýnisviðurskiftir,
hvussu akfarið sjálvt er og tess last og
ferðsluviðurskiftini yvirhøvur skulu gevast
gætur. Ferðin má ongantíð vera meiri enn so,
at førarin hevur fult ræði á akfarinum. Ak-
farið skal kunna steðgast á tí vegastrekki,
sum førarin hevur útsýni yvir, og framman-
fyri hvørjari forðing, sum roknast kann við.
Akfarið skal undir øllum umstøðum — eisini
í hálku — kunna steðgast á triðinginum av tí
fría vegastrekkinum, sum førarin hevur fult
útsýni yvir. Tá skift verður frá fjarljósi (langt
ljós) til nærljós (stutt ljós), skal ferðin áðrenn
niðurblending laga seg eftir nýggja útsýn-
inum.
Stk. 2. Akandi skulu hava eina eftir viður-
skiftunum hóskandi lítla ferð:
1) á fjølbygdum øki,
2) tá ið sýnið er versnað av ljós- ella veður-
viðurskiftunum,
3) við krossveg og í vegabugi,
4) frammanfyri gonguteigi,
5) frammanfyri høvd ella í øðrum støðum,
har útsýnið er avmarkað,
6) tá ið vandi er fyri blending,
7) tá ið akfarið møtir øðrum akfari á
smølum vegi,
8) í vátum, hálum ella smednum føri,
9) tá ið akfarið nærkast bussi, sum er steðg-
aður, fyri at ferðandi kunnu fara av ella
uppí,
10) tá ið akfarið nærkast børnum á ella við
veg,
11) tá ið akfarið nærkast seyði, hestum ella
øðrum kríatúrum á vegi ella við veg,
12) tá ið vegarbeiði verður gjørt og
13) fram við óhappsøki á vegnum.
Stk. 3. Akandi mugu ikki forða vanligari
koyring hjá øðrum á tann hátt, at viðkom-
der er standset for at optage eller afsætte
passagerer, skal udvise særlig agtpágivenhed.
Det samme gælder, nár en bus forlader et
sádant sted. Føreren skal specielt være
opmærksom pá, om gáende befinđer sig pá
kørebanen eller er pá vej ud pá denne.
ALMINDELIGE REGLER
§ 30. Et køretøjs hastighed skal til enhver
tid være afpasset efter forholdene med særligt
hensyn til andres sikkerhed. Den kørende
skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene,
køretøjets tilstand og belæsning samt færd-
selsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastig-
heden má aldrig blive større, end at føreren
bevarer fuldt herredømme over køretøjet.
Der skal kunne standses pá den strækning af
kørebanen foran køretøjet, som føreren har
udsyn over, og foran enhver hindring, der
kan páregnes. Køretøjet skal under alle om-
stændigheder — ogsá i glat føre — kunne
standses pá en trediedel af den frie vejstræk-
ning, som føreren har fuldt udsyn over. Ved
nedblænding fra fjernlys (langt lys) til nærlys
(kort lys) skal hastigheden før nedblændin-
gen tilpasses de nye sigtforhold.
Stk. 2. Kørende skal holde en efter forhol-
dene passende lav hastighed:
1) i tættere bebygget omráde,
2) nár sigtbarheđen er nedsat pá grund af
lys- eller vejrforholdene,
3) ved vejkryds og i vejsving,
4) foran fodgængerfelt,
5) foran bakketop eller pá andre steder,
hvor oversigten er begrænset,
6) ved risiko for blænding,
7) ved møde med andet køretøj pá smal vej,
8) i vádt, glat eller fedtet føre,
9) hvor køretøjet nærmer sig bus, der
holder for at optage eller afsætte passa-
gerer,
10) hvor køretøjet nærmer sig børn pá eller
ved vej,
11) hvor køretøjet nærmer sig fár, heste eller
kreaturer pá eller ved vej,
12) hvor der foretages arbejde pá vejen, og
13) forbi uheldssted pá vejen.
Stk. 3. Kørende má ikke hindre andre
kørendes normale kørsel ved uden rimelig