Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Blaðsíða 59

75
og lata akfarið, ið kemur ímóti, sleppa fram-
við.
Stk. 2. Við møti við akfør, ið nýtt verða í
vegaarbeiði, kann við tørvandi varsemi verða
koyrt á tann hátt, ið lagaligastur er.
FRAMUMKOYRING
§ 31a. Farið skal verða fram um akfar
vinstrumegin. Tó skal verða farið høgrumeg-
in fram um akfar, ið sneiðir til vinstru ella
eyðsæð ger seg til at sneiða til vinstru. Súkkl-
ur og prutl kunnu fara høgrumegin fram um
akfør av øðrum slag.
Stk. 2. Tann, ið ætlar sær at koyra fram
um akfar, skal vissa sær, at tað kann henda
vandaleyst, og tí serstakliga:
1) at farbreytin, har sum farið skal verða
framum, á ivaleysa longum teini er leys
við ferðslu ímóti, og at ikki annað er, ið
forðar fyri framumkoyring,
2) at tann, ið koyrir frammanfyri, ikki gevur
merki um, at hann ætlar at fara fram um
annað akfar,
3) at akfør, ið koma aftanífrá, ikki hava
gjørt seg til at fara framum,
4) at tað — uttan tá ið koyrt verður framum
á farbreyt, har sum mótferðsla er ikki
loyvd — aftaná framumkoyring er gjør-
ligt at føra akfarið tryggiliga inn aftur í
ferðslustreymin uttan at vera honum til
ampa.
Stk. 3. Tann, ið fer fram um akfar, skal
hava ivaleysa langt ímillum sítt akfar og tað,
ið hann fer framum. Verður farið framum
vinstrumegin, skal tann, ið fer framum, taka
seg innaftur til høgru, fyrst ið tað gerst uttan
vanda ella ampa. Tó er ikki neyðugt at fara
inn aftur á høgru farbreyt, um so er at
ætlanin er beinanvegin at fara fram um eitt
akfar afturat, og treytirnar fyri tílíkari fram-
umkoyring annars eru loknar.
Stk. 4. Akfar, ið nýtt verður í vegarbeiði,
kann verða farið framum við tørvandi
varsemi og á tann hátt, ið lagaligastur er.
§ 31b. Tá ið ein, ið koyrir, varnast, at
akfar, ið kemur aftanífrá, ætlar at fara
i hvis side af kørebanen spærringen er, om
nødvendigt standse og lade det mødende
køretøj passere.
Stk. 2. Ved møde med køretøjer, som
anvendes ved vejarbejde kan der med for-
nøden forsigtighed køres pá den máde, som
er mest hensigtsmæssig.
OVERHALING
§ 31a. Overhaling skal ske til venstre. Dog
skal overhaling ske højre om et køretøj, hvis
fører svinger til venstre eller tydeligt forbe-
reder et sádant sving. Cyklist og knallert-
kører kan overhale køretøjer af andre arter
til højre.
Stk. 2. Kørende, der vil overhale, skal sikre
sig, at dette kan ske uden fare, herunder sær-
lig:
1) at den vognbane, hvor overhalingen skal
foregá, pá en tilstrækkelig lang strækning
er fri for modkørende færdsel, og at der
ikke er anden hindring for overhalingen,
2) at den foran kørende ikke giver tegn til
overhaling af et andet køretøj,
3) at bagfra kommende køretøjer ikke har
pábegyndt overhaling, og
4) at det, bortset fra tilfælde, hvor overha-
ling sker i en vognbane, hvor modkørende
færdsel ikke má forekomme, efter over-
halingen utvivlsomt er muligt atter at føre
køretøjet ind i trafikstrømmen uden at
være til ulempe for denne.
Stk. 3. Den overhalende skal holde til-
strækkelig afstand til siden mellem sit køretøj
og det køretøj, der overhales. Sker overha-
ling til venstre, skal den overhalende holde til
højre, sá snart dette kan ske uden fare eller
ulempe. Køretøjet behøver dog ikke at blive
ført tilbage i vognbanen til højre, hvis den
overhalende efter overhalingen har til hensigt
straks at overhale endnu et køretøj, og
betingelserne for at foretage overhaling
iøvrigt er opfyldt.
Stk. 4. Køretøj, som anvendes ved vejar-
bejde, kan med fornøden forsigtighed over-
hales pá den máde, der er mest hensigts-
mæssig.
§ 31b. Nár en kørende bliver opmærksom
pá, at en bagfra kommende vil overhale til