Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Blaðsíða 63

79
akandi, sjálvt um hann annars eftir signali
ella polititekni kann fara yvir um gongu-
teigin, steðga, so gangandi, sum eru stødd á
gonguteiginum, kunnu fara yvirum. Liggur
tílíkur teigur við krossveg, skal akandi, sum
aftaná sneiðing á krossvegi skal fara yvir um
teigin, koyra við hóskandi lítlari ferð og um
neyðugt steðga, so at gangandi kunnu fara
yvirum, sum eru stødd á gonguteiginum ella
eru á veg út á teigin.
Stk. 7. Akandi skulu um gjørligt royna at
sleppa undan, at akfarið verður steðgað á
gonguteiginum.
STEÐGUR OG PARKERING
§ 33. Steðgur og parkering má ikki fara
fram á tílíkum stað ella soleiðis, at tað hevur
við sær vanda ella ónáðir fyri ferðsluna.
Stk. 2. Steðgur ella parkering má bert fara
fram í høgru síðu á vegnum, sama veg sum
ferðslan gongur. A vegi við minni ferðslu og
vegi við einvegis ferðslu kann steðgur ella
parkering tó fara fram í vinstru síðu. Akfarið
skal setast úti á jaðara á vegnum ella, um tað
ber til, uttanfyri.
Stk. 3. Akfar, sum vegna ferðsluóhapp,
motorbrek ella av aðrari orsøk er steðgað á
plássi, har steðgur ella parkering er forboðin,
skal skjótast gjørligt flytast til eitt hóskandi
pláss. Er akfarið steðgað á tílíkum stað ella
soleiðis, at tað hevur við sær vanda fyri ferðsl-
una, skal førarin, um so er, at akfarið ikki
beinanvegin verður beint burtur, taka stig til
at ávara onnur vegfarandi. Motordrivið ak-
far, undantikin prutl og tvíhjólað motor-
súkkla uttan síðuvogn og viðfest akfar, skal
avmerkjast við eini ávaringarskipan. Henda
skal setast soleiðis, at akandi, sum nærkast,
verða ávarað í góðari tíð. Landsstýrið fyri-
setur nærri reglur um ávaringarskipanina, og
hvussu hon skal setast.
Stk. 4. Steðgur ella parkering má ikki fara
fram á súkklubreyt, gongubreyt og tílíkum.
Við avmerking ella í staðbundnari kunngerð
kann fyrisetast, at akfar, hvørs loyvda total-
vekt ikki er meira enn 3,5 tons, kann steðga
ella parkera við einum parti av akfarinum á
gongubreyt, um so er, at hetta hevur ikki við
anlæg, skal den kørende, selv om han iøvrigt
ifølge signalet eller politiets tegngivning kan
passere fodgængerfeltet, holde tilbage for
gáende, som befinder sig i feltet pá vej over
kørebanen. Er et sádant fodgængerfelt belig-
gende ved vejkryds, skal den kørende, som
efter svingning i krydset skal passere feltet,
køre med passende lav hastighed og om
nødvendigt standse for at lade de gáende
passere, som befinder sig i fodgængerfeltet
eller er pá vej ud i dette.
Stk. 7. Kørende skal sá vidt muligt undgá,
at køretøjet standses i fodgængerfeltet.
STANDSNING OG PARKERING
§ 33. standsning eller parkering má ikke
ske pá et sádant sted eller pá en sádan máde,
at der opstár fare eller ulempe for færdslen.
Stk. 2. Standsning eller parkering má kun
ske i højre side af vejen i færdselsretningen.
Pá mindre befærdet vej og vej med ensrettet
færdsel kan standsning eller parkering dog
ske i venstre side. Ved standsning eller parke-
ring skal køretøjet anbringes ved kørebanens
yderkant eller om muligt uden for denne.
Stk. 3. Køretøj, som pá grund af færdsels-
uheid, motorfejl eller af anden ársag er
standset pá et sted, hvor det er forbudt at
standse eller parkere, skal snarest muligt
flyttes til et passende sted. Er køretøjet
standset pá et sádant sted eller pá en sádan
máde, at der opstár fare eller ulempe for
færdslen, skal føreren, sáfremt køretøjet ikke
straks fjernes, træffe foranstaltninger for at
advare andre trafikanter. Motordrevet køre-
tøj, bortset fra knallert og tohjulet motor-
cykel uden sidevogn, samt páhængskøretøj
skal afmærkes med en advarselsanordning.
Denne skal anbringes, sá kørende, der
nærmer sig, advares i god tid. Landsstyret
fastsætter nærmere regler om advarselsan-
ordningen og dens anbringelse.
Stk. 4. Standsning eller parkering má ikke
ske pá cyklesti, fortov og lignende. Ved af-
mærkning eller i en lokal bekendtgørelse kan
det bestemmes, at køretøj, hvis tilladte total-
vægt ikke overstiger 3,5 t, kan standses eller
parkeres med en del af køretøjet pá fortov,
sáfremt dette ikke er til fare eller ulempe for