Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Síða 68

84
FERMING OG SK.IPAN f AKFARI
§ 36. Fólk og farmur mega ikki verða so-
leiðis skipað, at førarin hevur ikki frítt útsýni
og nóg góðar atstøður til at handfara stýris-
gøgn. Farmur skal vera soleiðis skipaður, at
tann tekngeving, ið nevnd er í § 34, stk. 2 og
3, ella kravd lykt ella nummarspjaldur verða
ikki fjald.
Stk. 2. Ferðafólk má ikki verða havt við í
tílíkum tali ella soleiðis sett, at tað kann vera
til vanda fyri tey sjálv ella onnur.
Stk. 3. Farmur skal vera soleiðis havdur, at
hann er ikki til vanda fyri fólk ella veldur
ognum skaða. Hann má heldur ikki verða
drigin aftaná ella detta av niður á vegin, elva
til ørkymlandi dustrok ella líkan ampa,
órógva ferðsluna ella gera óneyðugan gang.
Stk. 4. Landsstýrið kann seta reglur um,
hvussu farmur skal verða skipaður ella festur,
og um merking av longum ella breiðum
førningi.
Stk. 5. Landsstýrið kann seta reglur um
flutning av hættisligum farmi, heruppií um
kravda ábyrgdartrygging til at svara endur-
gjald fyri skaða, ið kann henda við flutningi
av tílíkum farmi.
FLUTNINGUR AV FÓLKI
§ 36a. Landsstýrið kann seta trygdarreglur
um flutning av fólki.
BREIDD, LONGD OG HÆDD
Á AKFARI
§ 37. Landsstýrið fyrisetur reglur um
størstu breidd, longd og hædd á akfari og
vognraði, bæð við og uttan last, heruppií um
akstur við serliga breiðum, longum ella
høgum akførum ella vognrøðum.
Stk. 2. Uttan mun til, hvørjar reglur
sambært 1. stk. verða fyrisettar, hevur
førarin, tá koyrt verður undir brúm,
leiðingum, í tunnlum v.m., skyldu at vissa seg
um, at farandi er uttan vanda ella bága.
TYNGD OG ÁSTRÝST
§ 38. Landsstýrið setir reglur um mesta
KØRETØJERS BELÆSNING
§ 36. Personer eller gods má ikke være an-
bragt pá en sádan máde, at føreren ikke har
frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at
manøvrere køretøjet. Gods skal anbringes
sáledes, at den tegngivning, der nævnes i §
34, stk. 2 og 3, eller pábudt lygte eller
nummerplade ikke skjules.
Stk. 2. Passagerer má ikke medtages i et
sádant antal eller være anbragt pá en sádan
máde, at der kan opstá fare for dem selv eller
andre.
Stk. 3. Gods skal være anbragt sáledes, at
det ikke kan frembyde fare for personer eller
medføre skade pá ejendom. Det má endvide-
re ikke kunne slæbe eller falde af pá
vejbanen, forársage forstyrrende støvdannel-
se eller lignende ulempe, vanskeliggøre
færdslen eller volde unødvendig støj.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte bestem-
melser om anbringelse af last og om fastgø-
relse af denne samt om afmærkning af langt
eller bredt gods.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte bestem-
melser om transport af farligt gods, herunder
om tvungen ansvarsforsikring til dækning af
erstatningsansvar, der opstár i forbindelse
med transport af sádant gods.
BF.FORDRING AF PERSONER
§ 36a. Landsstyret kan fastsætte sikker-
hedsbestemmelser vedrørende befordring af
personer.
KØRETØJETS BREDDE, LÆNGDE
OG HØJDE
§ 37. Landsstyret fastsætter bestemmelser
om køretøjers og vogntogs største bredde,
længde og højde i sável belæsset stand,
herunder om kørsel med særligt brede, lange
eller høje køretøjer eller vogntog.
Stk. 2. Uanset de bestemmelser om største
tilladte højde, som fastsættes i medfør af stk.
1 har føreren pligt til ved kørsel under
viadukter, ledninger og lignende at sikre sig,
at passagen kan foretages uden fare eller
ulempe.
VÆGT OG AKSELTRYK
§ 38. Landsstyret fastsætter bestemmelser