Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Qupperneq 79

95
Stk. 2. Hevur motordrivið akfar annars
volt skaða, skal hann, sum ábyrgdina hevur
av akfarinum, lata endurgjald eftir teimum
vanligu reglunum í lóggávuni.
Stk. 3. Stendst skaði av samanbresti millum
motordrivin akfør, fyrisetur rætturin eftir
fyriliggjandi umstøðum, um og hvat ið skal
latast í endurgjaldi frá einari síðuni.
Stk. 4. I føri av mansskaða kann endur-
gjald krevjast fyri pínu, lýtir og vansar.
Missir hann, sum rætt hevur til endurgjald,
allan ella nakað av sínum arbeiðsførleika,
eigur hann endurgjald fyri varandi skerjing í
arbeiðsførleikanum. Doyr hann, sum fyri
skaðanum var, sum fylgja av óhappinum,
kann hann, sum borið hevur útreiðslurnar av
jarðarferðini, krevja tær endurrindaðar, um
so er, at tær fara ikki uppum tað, sum má
haidast hóskandi eftir hansara viðurskiftum.
Hevur onkur av andlátinum mist uppi-
haldara, kann hann krevja endurgjald fyri
tap, sum hann ætlast at hava av tí.
Stk. 5. Undir endurgjaldsábyrgdina kemur
hann — eigari ella ánari — sum ger nýtslu av
tí motordrivna akfarinum ella er í nýtslu av
øðrum fyri hann. Undir endurgjaldsábyrgd
kemur eisini førarin, um so er, at skaðin
komst av, at hann sum førari helt ikki tær
skyldur, sum liggja á honum.
§ 55. Tann, sum eigur ella persónur
(ánari), sum varandi hevur ræði á motor-
drivnum akfari, skal seta seg fyri og halda í
gildi trygging í ábyrgdartryggingarfelag,
góðkendum av Føroya landsstýri, móti endur-
gjaldskrøvum eftir § 54. Tryggingin skal bøta
fyri persónskaða upp til 50 mió. kr. og skadd-
ar lutir upp til 10 mió. kr. fyri skaða av
hvørjum einstøkum skaðatilburði. Er motor-
drivið akfar útlendskt, tá kemur hann undir
tryggingarskylduna, sum hevur akfarið t
nýtslu her á landi. Tryggingarupphæddirnar
verða javnaðar hvønn 1. januar í mun til
prístalið tann l.januar 1987.
Stk. 2. Tryggingarfelagið heftir beinleiðis tí,
sum kom fyri skaðan fyri endurgjald eftir §
54.
Stk. 3. Føroya landsstýri fyrisetur gjøllari
skaden ikke stár i forbindelse med nogen
særlig skyhed hos hestene.
Stk. 2. Har et motordrevet køretøj i øvrigt
voldt skade, skal den for køretøjet ansvarlige
yde erstatning efter lovgivningens alminde-
lige regler.
Stk. 3. Sker der skade ved sammenstød
mellem motordrevne køretøjer, bestemmer
retten under hensyn til de foreliggende
omstændigheder, om og med hvor stort et
beløb erstatning bør ydes fra en af siderne.
Stk. 4. I tilfælde af legemsbeskadigelse kan
erstatning kræves for lidelse, lyde og vansir.
Hvis den til erstatning berettigede helt eller
delvis har mistet sin arbejdskraft, tilkommer
der ham erstatning for vedvarende forringel-
se af erhvervsevnerne. Afgár den skadeli-
dende ved døden som følge af ulykken, kan
den, der har bekostet begravelsen, fordre
udgifterne hertil erstattet, forsávidt de ikke
overstiger, hvad der efter afdødes forhold er
passende; har nogen ved dødsfaldet mistet en
forsørger, kan han kræve erstatning for tab,
han derved kan antages at lide.
Stk. 5. Erstatningsansvaret páhviler den —
være sig ejer eller bruger — der benytter det
motordrevne køretøj eller lader det benytte.
Erstatningsansvaret páhviler tillige føreren,
sáfremt skaden skyldes overtrædelse af nogen
ham som sádan páhvilende forpligtelse.
§ 55. Ejeren af, eller den person (bruge-
ren), som har varig rádighed over motordre-
vet køretøj, skal, til dækning af er-
statningskrav i henhold til § 54, tegne en
forsikring i et af landsstyret anerkendt
ansvarsforsikringsselskab og holde forsik-
ringen i kraft. Forsikringen skal dække
personskade pá indtil 50 mill. kr. og
tingsskade pá indtil 10 mill. kr. for den ved
en enkelt begivenhed forársagede skade. For
udenlandske køretøjer páhviler forsikrings-
pligten den, der bruger køretøjet her i landet.
Forsikringsbeløbene reguleres hver 1. januar
i forhold til pristallet den 1. januar 1987.
Stk. 2. Forsikringsselskabet hæfter umid-
delbart over for skadelidte for erstatning
efter § 54.
Stk. 3. Færøernes landsstyre fastsætter de