Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Qupperneq 81

ákærdi undir endurgjaldsábyrgd, skulu eisini
hesir hava tilsøgn um hvønn rættarfund við tí
í stk. 2 nevndu freist. Reglurnar í § 55a, stk.
2. verða nýttar samsvarandi.
Stk. 4. Tá ið endurgjaldsspurningurin kem-
ur til avgerðar undir sakini, kann rætturin
eftir reglunum í kapittul 30 í rættargangslóg-
ini áleggja bæði rættargangsbøtur og sakar-
kostnað. Partarnir kunnu haraftrat koma
undir rættargjøld til tað almenna eftir spor-
telreglement for rettens betjente pá Færøerne
af 30. marts 1836 sum broytt seinast í lóg nr.
363 frá 28. november 1962 og bráðfongis
reglur nr. 35 frá 30. oktober 1940, smbr.
bráðfongis reglur nr. 17 frá 18. september
1945, sum sakin hevði farið fram eftir
mannagongdini í borgarligum rættargangi.
Virði av sakarevninum verður tá fyrisett í
dóminum.
Stk. 5. Hevur endurgjaldsspurningurin ftng-
ið avgerð undir straffisak, sum verður skotin
til hægri rætt, skal einhvør, ið hevur verið
partur í endurgjaldsspurninginum í sakini,
eisini roknast sum partur í henni, um so er, at
endurgjaldsspurningurin verður skotin inn
fyri hægri rætt.
Stk. 6. Einhvør, sum partur hevur verið í
endurgjaldsspurninginum, eigur høvi eftir
regluni í § 996 í rættargangslógini at skjóta
inn sak eftir mannagongdini í borgarligum
rættargangi.
Stk. 7. I spurningi at skjóta inn sak er
dómur, sum uppsagdur er eftir stk. 1 í straffi-
ella endurgjaldsspurninginum, at skilja sum
egin dómur.
Stk. 8. I serstøkum føri, tá ið endurgjalds-
kravið ræður um tingskaða og er heldur
fløkjasligur, kann rætturin sýta at taka upp
kravið undir straffisakini, eftir at semings-
roynd er dottin niðurfyri.
Stk. 9. § 995, seinasta stk., kemur ikki í
nýtslu í her nevndu søkum.
Stk. 10. Saman við endurgjaldsspurning-
inum skal rætturin av eintingum taka avgerð
í spurninginum, um tryggingarfelagið, eftir at
hava rindað endurgjald, eigur regress eftir §
55, stk. 5. Eftir dómi, sum gevur rætt til tílíka
regress, kann úttøka gerast fyri regressamtal-
ið, fyri so mikið sum tryggingarfelagið próv-
førir at hava rindað endurgjald sum fyrisett í
end tiltalte erstatningsansvar, skal tillige
disse tilsiges til ethvert retsmøde med det i
stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelserne i § 55a,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Nár erstatningsspørgsmálet páken-
des under sagen, kan retten i overensstem-
melse med reglerne i retsplejelovens kapitel
30 pálægge rettergangsbøder og sagsomkost-
ninger. Det kan herunder ogsá pálægges
parterne at betale retsafgift til det offentlige
efter sportelreglement for rettens betjent pá
Færøerne af 30. marts 1836 som ændret
senest ved lov nr. 363 af 28. november 1962
samt midlertidige bestemmelser nr. 35 af 30.
oktober 1940, jfr. midlertidige bestemmelser
nr. 17 af 18. september 1945, som om sagen
havde været behandlet i den borgerlige
retsplejes former. Sagsgenstandens værdi
fastsættes i sá fald ved dommen.
Stk. 5. Ankes en straffesag, under hvilken
erstatningsspørgsmálet er blevet pákendt,
anses enhver, der for erstatningsspørgsmálet
har været part i den indankede sag, tillige
som part under anken, for sá vidt erstatnings-
spørgsmálet tages under páanke.
Stk. 6. Den i retsplejelovens § 996 om-
handlede adgang til at anke i den borgerlige
retsplejes former stár áben for enhver, der,
forsávidt angár erstatningsspørgsmálet, har
været part i sagen.
Stk. 7. I henseende til anke er en i medfør
af stk. 1 sket særskilt pákendelse af straffe-
eller erstatningspástanden at betragte som en
selvstændig dom.
Stk. 8. I særlige tilfælde, hvor erstatnings-
kravet angár materiel skade og er af indviklet
beskaffenhed, kan retten, efter at forlig for-
gæves er prøvet, nægte kravets forfølgning
under straffesagen.
Stk. 9. Retsplejelovens § 995, sidste stykke,
fmder ikke anvendelse i de heromhandlede
sager.
Stk. 10. Sammen med erstatningsspørgs-
málet skal retten af egen drift pákende
spørgsmálet, om forsikringsselskabet efter
udredelse af erstatning har regres i medfør af
§ 55, stk. 5. Pá grundlag af en dom, der
anerkender sádan regres, kan der foretages
eksekution for regresbeløbet i det omfang,
hvori forsikringsselskabet godtgør at have
- Kunngerðasavn 1988