Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Side 98

114
tiknan motormann, ófulltiknan skipsatstøðara ella
fulltiknan skipsatstøðara, sjálvt um viðkomandi
ikki lýkur tær treytir, sum ásettar eru í nevndu
reglum fyri mynstring. Slík mynstring kann bara
fara fram fyri túrin og, tá ið starvssetanin ikki er
farin ffam her á landi, bert við teirri fyritreyt, at
awarðandi lýkur tey krøv um siglingartíð, sum eru
ásett við mynstring í samsvarandi starvi.
§ 28. Føroya landsstýri kann taka aftur sjóvinnu-
bræv, um so er, at tað vegna sálarligu ella likamligu
støðuna hjá persóni, sum brævið hevur, verður mett
óráð at lata awarðandi virka ffamhaldandi í tí
starvi, sum sjóvinnubrævið gevur rætt til.
2. stk. Tann, ið hevur fingið sjóvinnubræv, skal
geva seg undir slíkar læknakanningar, sum eru
neyðugar, tá ið avgerð skal verða tikin um teir
spumingar, sum nevndir eru í 1. stk.. Útreiðslumar í
samband við slíkar kanningar rindar landskassin.
Sleppur tann persónur, sum vinnubrævið hevur, sær
undan áløgdum kanningum, kann sjóvinnubrævið
verða afturtikið.
§ 29. Tann persónur, sum avgerðin viðvíkur, kann
krevja, at afturtøka sjóvinnubrævsins verður løgd
fyri dómstólamar. Aheitan um hetta skal verða sett
fram fyri Føroya landsstýri, áðrenn 4 vikur em
gingnar eftir, at avgerðin er fráboðað awarðandi.
2. stk. I avgerð Føroya landstýris skal vera skilað til
um rættin til at krevja dómstólaroynd og freistimar
í hesum sambandi.
3. stk. Tá ið afturtøka av sjóvinnubrævi verður
kravd løgd fyri dómstólamar, bytjar Føroya lands-
stýri rættarmál í móti awarðandi samsvarandi
reglunum um borgarliga rættargongu. Málið er sjó-
rættarmál.
4. stk. Áheitan um at leggja málið fyri rættin, førir
við sær, at afturtøkan av sjóvinnubrævinum steðg-
ar. Føroya landsstýri kann tó áseta, at áheitan um at
leggja málið fyri rættin ikki ger steðg í afturtøkuni.
Henda avger landsstýrisins kann tó verða sett úr
gildi við rættarúrskurði, og tað áðrenn avgerð verð-
ur tikin um, hvørt tøkan var lóglig.
§ 30. Sjóvinnubræv, sum er afturtikið, verður latið
Føroya landstýri.
2. stk. Føroya landsstýri kann eina og hvøija tíð
geva tikið sjóvinnubræv aftur, tá umstøðumar, sum
vóm orsøk til afturtøkuna, ikki longur vóm hiídnar
at vera. Verður umsókn um at fáa brævið affur
noktað, kann umsøkjarin krevja spumingin lagdan
fyri rættin. Um máÚð áður hevur verið lagt fyri
rættin, kann hetta tó ikki verða fyrr enn í minsta lagi
1 ár eftir, at frátøkan seinast var staðfest við dómi. §
29, 2. og 3. stk. verða nýtt tilsvarandi.
§ 31. Tann rættur til at føra skip, sum fylgir við
vinnukrøvunum sum heimaskipari, skipari ella
skipsførari fellur burtur, tá ið tann, sum hevur bræv-
eller befaren skibsassistent selv om den págælden-
de ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i disse
bestemmelser for pámønstringen. Sádan pámøn-
string má kun ske for rejsen og kun under fomdsæt-
ning af, at den págældende opfylder de fartskrav,
der er fastsat for pámønstring i tilsvarende stilling,
nár ar.sættelsen ikke er sket her i landet.
§ 28. Færøemes landsstyre kan inddrage et sønæ-
ringsbevis, hvis det pá gmnd af indehaverens sjæle-
lige eller legemlige tilstand skønnes uforsvarligt
fortsat at lade den págældende udøve den virksom-
hed, beviset giver ret til.
Stk. 2. Indehaveren af et sønæringsbevis skal lade
sig underkaste sádanne lægeundersøgelser, som er
nødvendige til afgørelse af det i stk. 1 nævnte
spørgsmál. Udgifteme ved undersøgelseme afhol-
des af landsstyret. Undlader indehaveren at lade sig
underkaste en pábudt undersøgelse, kan sønærings-
beviset inddrages.
§ 29. Inddragelsen af et sønæringsbevis kan af den,
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domsto-
lene. Anmodning herom skal fremsættes over for
Færøemes landsstyre inden 4 uger efter, at afgørel-
sen er meddelt den págældende.
Stk. 2. Færøemes landsstyres afgørelse skal inde-
holde oplysning om retten til at begære domstol-
sprøvelse og fristen herfor.
Stk. 3. Nár inddragelse af et sønæringsbevis for-
langes indbragt for domstolene, anlægger Færøer-
nes landsstyre sag imod den págældende i den bor-
gerlige retsplejes former. Sagen hører under søret-
ten.
Stk. 4. Anmodning om indbringelse for domstolene
har opsættende virkning. Færøemes landsstyre kan
dog bestemme, at en anmodning ikke har opsætten-
de virkning. Denne afgørelse kan ved kendelse op-
hæves af retten inden afgørelse af spørgsmálet om
inddragelsens lovlighed.
§ 30. Et sønæringsbevis, der er inddraget, skal afle-
veres til Færøemes landsstyre.
Stk. 2. Færøemes landsstyre kan til enhver tid til-
bagegive et inddraget sønæringsbevis, nár de om-
stændigheder, der har begmndet inddragelsen, ikke
længere findes at være til stede. Afslás en ansøgning
om tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgs-
málet indbragt for domstolene. Sáffemt sagen tidli-
gere har været indbragt for domstolene, kan ind-
bringelse dog kun ske mindst et ár efter, at inddra-
gelsen senest er stadfæstet ved dom. § 29, stk. 2 og 3
finder tilsvarende anvendelse.
§31. Den til beviseme som kystskipper, skipper og
skibsfører knyttede ret til at være fører af skib forta-
bes, nár indehaveren mister indfødsret. Færøemes